Haas-boss jubler: Vild med forandring

Günther Steiner vil gerne se mere variation i F1-kalenderen

Man fristes til at skrive, at det gik, som det plejer for Team Haas, da Formel 1-feltet  i forrige uge var forbi Mugello-banen i Italien.

Der var nemlig hverken point til Romain Grosjean eller Kevin Magnussen, og danskeren udgik endda efter bare fem omgange, da han havde været involveret i et dramatisk harmonika-sammenstød. 

Alligevel er teamchef Günther Steiner begejstret for ræset i Toscana.

Coronakrisen har nemlig tvunget Formel 1 til at tænke i nye baner, sådan bogstaveligt talt, så det var første gang, at der blev kørt Formel 1 på Mugello.

Günther Steiner vil gerne have rystet posen. Foto: Ritzau Scanpix.
Günther Steiner vil gerne have rystet posen. Foto: Ritzau Scanpix.

Og Steiner kan godt lide tanken om at lade nye baner gæsteoptræde i kalenderen.

- Jeg ved ikke, om det er fordi, det var nyt, at det var så spændende, eller om det ville være interessant hvert år, siger Steiner ifølge motorsport.com.

- Hvis man roterer løbene, ville det føles nyt hver gang, vi gør det. Det er jeg totalt tilhænger af.

Nye baner kan være med til at bryde med forudsigeligheden, forudser han.

- Jeg kan godt lide forandring. Hvis du altid gør det samme, ved du, hvordan et ender. Det er mere forudsigeligt, når man altid gør det samme, konstaterer Günther Steiner, der håber, at nye baner kan blive et fast indslag.

- Jeg synes, det vil være fantastisk, hvis det er muligt kommercielt at rotere. Det er noget, Formel 1 må undersøge. Efter at have set, hvad der skete på Mugello glæder jeg mig til Nürburgring, Portimao og Imola, siger Haas-bossen.

Toto Wolf hos Mercedes er også lun på idéen.

- Ja, det er en spændende idé, der er skabt ud af nødvendighed, fordi det er nødvendigt med flere løb i corona-æraen. Det er interessant.

Chefen for feltets suveræne førerhund nyder også den usikkerhed, som følger med nye baner,

- Man kan helt sikkert se større sårbarhed. Holdene kommer uden den store viden om disse baner, og man kan se, at præstationerne er meget anderledes end på de baner, hvor vi har været mange gange.

Günther Steiner (nummer tre fra venstre) forventer, at Haas fortsat vil have det vanskeligt i de kommende grandprixer. Foto: Albert Gea/Reuters Formel 1 Nedslående melding fra Haas

Foto: Andy Hone / LAT Images Formel 1 Kevin vinder - men det er tæt

38 kommentarer
Vis kommentarer