Haas-boss kritiserer pointhøst: - Det kan koste dyrt

Haas-chef Günther Steiner havde gerne set flere point på kontoen, men tillader sig at være optimistisk trods trist udbytte på Silverstone

Günther Steiner er ude på point-riven. Foto: ALL OVER PRESS
Günther Steiner er ude på point-riven. Foto: ALL OVER PRESS

I den kommende weekend skal Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet dyste i det tyske grandprix på den legendariske Hockenheim-bane.

Med sig i bagagen har Haas-teamet blandede oplevelser fra de tre seneste løb. I Frankrig og Østrig scorede holdet sammenlagt 30 point, mens det kun blev til to i det seneste løb på Silverstone.

Det giver det amerikanske hold en placering som nummer fem i konstruktør-VM.

En fremgang i forhold til sidste år, men det er bare ikke helt nok, mener Haas-teamchef Günther Steiner.

- Jeg kunne sige, det er tilfredsstillende, men det er det ikke. Vi kunne have haft mange flere point, men vi missede dem siger Magnussens chef i en pressemeddelelse fra Haas.

-  Vi er nødt til at sørge for, at vi ikke bliver ved med at misse de point, fordi det kan i sidste ende koste dyrt i kampen om fjerdepladsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Selv om alt ikke er gået efter planen, mener Steiner dog, at der er grund til optimisme for de kommende løb. Pilen peger i den rigtige retning.

- Jeg synes, det burde være muligt at sigte efter fjerdepladsen med det potentiale, vi har set i de tre seneste løb fra bilen. Om vi opnår det, er en anden sag, fortæller Steiner.

-  Jeg vil ikke være arrogant og sige, vi sender som nummer fire, fordi det er slet ikke givet. Vi kæmper om det med tre gode hold (Renault, Force India og McLaren, red.). Vi vil gøre vores bedste og forhåbentlig slutte som firer, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et eksempel på Haas' kvaler kan findes så sent som i det seneste grandprix på Silverstone.

Her startede Magnussen og Grosjean henholdsvis 7'er og 8'er, men en skrækkelig start satte sine spor - og udbyttet blev to point i alt.

Franskmanden ramte Kevin Magnussen på første omgang og senere fuldendte Grosjean sin sørgelige søndag ved at udgå efter sammenstød med Carlos Sainz.

Günther Steiner var klar i mælet i sin vurdering af situationen efterfølgende ...

- Jeg ville ikke kalde det her uheld. Det er ved at blive frustrerende. Vi håbede alle for Romain, at han var på vej op, og nu er han i et hul igen, sagde Steiner i kølvandet på grandprixet.

-  Vi skal nok komme igen, men det hårde arbejde burde i stedet bruges på at score point. Lige nu bruger vi meget energi på at komme op af hullet, lød det fra Haas-bossen.

Det er i øjeblikket Renault, som besætter  fjerdepladsen i konstruktørernes VM-tabel - foran det franske hold ligger de tre top-teams Ferrari, Mercedes og Red Bull.

TV: Hør Kevin komme ind på teamets største udfordring:

Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

Foto: Handout Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Uacceptabelt - vægten tipper for Grosjean

Se også: F1-kører frustreret over straffe: Forskel på om du er Kevin eller Alonso

Jacques Villeneuve har ikke megen tro på sit tidligere team, Williams, hvem han vandt VM med i 1997. Foto: AP Formel 1 - 14. jul. 2018 - kl. 11:57 Tidligere F1-verdensmester har mistet troen: Teamet er dødt

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere