Haas-boss populær hos kørerne: - Alle banker på døren

Haas-teamets overraskende fart har gjort teamchef Günther Steiner til en populær mand under Formel 1’s silly season

HUNGARORING (Ekstra Bladet): Kørerkabalen i Formel 1 begynder så småt at falde på plads med Ferrari, Red Bull og Renault som de næste store teams i rækken, hvis beslutninger får konsekvenser for andre hold.

Men også Haas F1 Team spiller en større rolle end tidligere.

Amerikanerne med skøre Günther i spidsen, som Mercedes-bossen Toto Wolff kalder Steiner, gør tingene lidt anderledes og har været en af sæsonens store overraskelser.

De er et team i fremgang og et af de mest interessante steder uden for fabriksholdene. Hvilket der bliver lagt mærke til i paddocken, fortæller Günther Steiner i et længere interview med Ekstra Bladet før Ungarns Grand Prix.

Et enkelt sæde er stadig åbent hos Haas; eller sådan forlyder det fra kilder tæt på teamet, men teamledelsen har besluttet ikke at komme med nogen udmeldinger før tidligst efter sommerpausen.

- Jeg ved, at du ikke vil gå i detaljer, men I har meget attraktive sæder, og kørermarkedet begynder at røre på sig i øjeblikket. Hvor meget orienterer du dig mod, hvad der ellers sker i paddocken?

- I mit job skal man holde sig ajour med, hvad der sker. Men også fordi der kunne opstå den situation, at en af kørerne ønsker at forlade teamet. Hvis han ikke ser sig som en del af holdet, vil du hellere lade ham gå, siger Günther Steiner.

- Men som du siger, er vi i en god situation, og alle banker på døren i øjeblikket. Vi er et attraktivt team, og de ser, at vi formentlig er i en lignende situation næste år. At det her ikke var rent held. 

Günther Steiner har naturligvis ikke lige så mange bejlere som Mercedes-teamchefen Toto Wolff, men der er kommet mange flere til, efter teamet er rykket frem i midterfeltet. Foto: pixathlon/REX/All Over Press
Günther Steiner har naturligvis ikke lige så mange bejlere som Mercedes-teamchefen Toto Wolff, men der er kommet mange flere til, efter teamet er rykket frem i midterfeltet. Foto: pixathlon/REX/All Over Press
 

- Samtidigt holder du øje med, hvad de andre foretager sig, men der er ingen grund til at træffe beslutninger lige nu.

- Når I planlægger fremtiden, hvor vigtig er kontinuitet så, hvad angår kørere?

- Det er vigtigt, for hver gang du skifter, tager det fire-fem løb, før du ved, hvordan en kører er faldet til. Og du håber, at han falder til med de eksisterende folk.

- Eksempelvis hvis han ikke kommer overens med sin løbsingeniør, står du med et problem. Så skal ingeniøren skiftes. Har man de rigtige kørere, er kontinuitet nogle gange nemmere end en ændring.

- Men det er en balancegang, for nogle gange skal man også bruge friskt blod for at komme videre. Ellers stagnerer man, siger Steiner. 

Se også: Trods Kevins regnvejrs-bommert: - Selvtilliden fejler ingenting

Se også: Kevin-svineren gav bagslag: Selv hos Renault grinede de

Se også: Haas træffer underlig beslutning: Mening med galskaben

Teamchefen understreger, at det bliver beslutningerne hos Ferrari, Red Bull og Renault, som afgør, hvilke muligheder der kan opstå for andre teams.

- Lige nu er det sladder, for ingen har trykket på aftrækkeren. Alle kigger over det hele, men ingen har besluttet noget. Et af de første træk vil være, hvad gør Ferrari, og hvad gør Renault - og så kommer vi småfolk.

- Men jeg siger ikke, at vi afventer dem; måske har vi allerede besluttet os uden at vide, hvad de gør ...

Foto: Handout Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Uacceptabelt - vægten tipper for Grosjean

Kevin Magnussen i fuldt firspring på vejen ind til paddocken i Montreal. Foto: CHARLES COATES/Ritzau Scanpix Sport og Spil Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu

Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere