Haas-boss reagerer på kritik: - Jeg er virkelig ligeglad

Günther Steiner ved udmærket, at konkurrenterne ser skævt til Haas på grund af samarbejdet med Ferrari - men det har han lært at leve med

Haas-teamchef Günther Steiner har kun skuldertræk til overs for dem, der mener, at Haas benytter for meget Ferrari-setup. Foto: Jan Sommer
Haas-teamchef Günther Steiner har kun skuldertræk til overs for dem, der mener, at Haas benytter for meget Ferrari-setup. Foto: Jan Sommer

Da Haas kom med i Formel 1 i 2016 etablerede det amerikanske team sig med det samme i midterfeltet, hvor de har befundet sig siden.

I sig selv en stor bedrift. Men også på en lidt for tynd baggrund, mener flere kritikere.

For bilen og hele setuppet blev kreeret med god hjælp fra Ferrari-dele - hvilket har har fået konkurrerende mandskaber som Williams, Renault og McLaren til at rynke brynene. og dermed antyde, at båndene mellem Ferrari og Haas er for tætte.

- Det er der mange, der siger. Jeg ved egentlig ikke, hvad de mener med det. Jeg tror ikke engang, at de ved, hvad de mener med det, siger Haas' teamchef Günther Steiner ifølge motorsport.com.

- Det er normalt de folk, der ikke kan forstå, at vi kan gøre det så godt. De siger bare, at vi kopierer Ferrari.

- Der er klare nedfældede regler - hvad kan man gøre, og hvad kan man ikke - og vi gør alt efter bogen. Jeg er egentlig ligeglad med, om de synes dårligt om os.

- Det har udviklet sig over årene - folk er blevet mere kritiske. Det går hånd i hånd med vore placeringer. Efter et stykke tid, så bliver man vant til det. Man lever med det og er ligeglad, siger Steiner.

Sidste år endte Haas på femtepladsen i konstruktørernes VM. En placering, de efter åbningen i Australien med en sjetteplads til Kevin Magnussen så ud til måske at kunne forbedre.

Men efter et mislykket grandprix i Bahrain er Haas nu på sjettepladsen, og der ville ifølge Günther Steiner ikke blive reageret synderligt, hvis teamet sætter yderligere placeringer til.

- Ingen ville bekymre sig om os, hvis vi lå i bunden. Alle ville være glade. Det var det, alle forventede. Det var der, de troede, at vi ville havne, da vi gik ind i sporten, siger italieneren.

Han vil dog formentlig gøre alt, hvad der står i hans magt for at forhindre det. Næste prøvelse er på søndag i Shanghai.

Den har været under pres, men Haas-modellen får lov til at bestå. Efter lidt småjusteringer. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 2. apr. 2019 - kl. 10:26 Rivalerne brokker sig: Nu forsvarer F1-topbossen Haas

Kevin Magnussen leverede en forrygende kvalifikation, men drømmen om et godt resultat faldt hurtigt til jorden i selve løbet. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 1. apr. 2019 - kl. 16:44 Forbløffet Watt: - Det er meget foruroligende

Se også: Ferrari-fiasko opklaret: Aldrig set før

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere