Haas-bossens beder til lykkens gudinde

Haas-teamchefen beder til lykkens gudinde før sidste testdag for at blive helt klar til sæsonpremieren i Melbourne

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

MONTMELÓ (Ekstra Bladet): For et år siden skabte Kevin Magnussen og Haas-teamet overskrifter med imponerende fart under de sidste testdage.

I år er de havnet i overskrifterne, fordi der bliver ved med at opstå nye småproblemer med VF19’eren. På syvende testdag holdt den i garagen halvdelen af dagen; Kevin Magnussen nåede 53 omgange fra morgenstunden, mens det blev til sølle 16 for Romain Grosjean til allersidst.

- Jeg er lidt skuffet over, at vi ikke fik kørt mere om eftermiddagen, men ellers er humøret okay, siger teamchef Günther Steiner til Ekstra Bladet.

- I formiddags havde vi et problem med programmeringen af bremsesystemet (brake by wire), som skulle fikses, og til eftermiddag var det udstødningsmanifolden. Intet er nemt at skifte på de her biler; gearkassen skal af for at komme ind til turboen, så udstødningsmanifolden kunne komme af.

Aftenbønnen handler om en problemfri fredag, hvor begge kørere skal i bilen, så det tabte kan indhentes.

- Vi skal have en god dag fredag. Forhåbentligt. Men jeg kan ikke kræve det, for fru Fortuna spiller en rolle der, siger han.

- Hvor meget betyder det for forberedelserne, at fire ud af syv dage har budt på teknisk bøvl?

- Puha, det er svært at sætte en størrelse på. Vi nåede det meste i formiddags, men stort set intet til eftermiddag. Men de foregående to dage var gode.

- Selv hvis vi ikke får de data og resultater, er vi nødt til at komme videre, for det løb er kørt. Hvor meget har det sat os tilbage? Jeg ved det ikke, men vi klarer den.

- Det gode ved fejl under test er, at du forhåbentlig finder en løsning, så du ikke tager dem med ud til racerbanen. Ja, du mister tid til test ved at gøre disse erfaringer, og du har ikke lyst til det. Men heller her end til løbene.

- Kan vi tage hånd om problemerne med driftsikkerheden her, vil det være godt. I det mindste har vi fået styr på noget af det, for det er det sidste, du ønsker i en raceweekend, fordi en ting som i dag tager tre timer at reparere, siger teamchefen.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Sammen med Mercedes er Haas det eneste hold, som endnu ikke har forsøgt at køre et par hurtige omgange, mens forholdene er optimale.

Kevin Magnussen var ellers på vej ud, da bremsesystemet så fejlede. 

Steiner var derfor ligesom alle andre tilskuer til, hvordan der blev kørt markant hurtigere end sidste år. Hverken testrekorden fra Ferrari eller yderst hurtige tider fra teams som Toro Rosso og McLaren kom bag på ham.

Romain Grosjean gik klemt 16 omgange ind til allersidst. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 28. feb. 2019 - kl. 18:19 Kæmpecrash, rekord og nyt Haas-brok

Se også: Afslører sin vægt: Kevin mere pumpet end nogensinde

- Du har en fornemmelse fra GPS-systemet om, hvor meget brændstof de kører med, og i hvilken motorindstilling. Men du ved det aldrig præcist. Tiderne undrede mig ikke, og de vil nå endnu længere ned fredag, siger han.

Får Romain Grosjean og Kevin Magnussen lov til at vise, hvad VF19’eren er i stand til på en enkelt omgang?

- Det beslutter vi fredag, siger Steiner.

Testtider - dag syv

Charles Leclerc (Ferrari) 1.16,231 minutter ***** 138 omgange

Alexander Albon (Toro Rosso) 1.16,882 ***** 118 omgange

Lando Norris (McLaren) 1.17,084 ***** 84 omgange

Pierre Gasly (Red Bull) 1.17,091 ***** 65 omgange

Daniel Ricciardo (Renault) 1.17,204 ***** 65 omgange

Nico Hülkenberg (Renault) 1.17,496 ***** 73 omgange

Lance Stroll (Racing Point) 1.17,556 ***** 103 omgange

Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo) 1.17,639 ***** 71 omgange

Romain Grosjean (Haas) 1.17,854 **** 16 omgange

Lewis Hamilton (Mercedes) 1.18,097 ** 85 omgange

George Russell (Williams) 1.18,130 ***** 140 omgange

Kevin Magnussen (Haas) 1.18,199 *** 53 omgange

Valtteri Bottas (Mercedes) 1.18,862 *** 97 omgange

Fem dæktyper: C1 (*) er hårdest - C5 (*****) er blødest

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem vink om Kevins 2019-chancer

Sport og Spil Testbriefing fra Barcelona: Er Ferrari lige lovlig smart? Sport og Spil Sidste chance: Kevin har kniven for struben

Sport og Spil Sidste chance: Kevin har kniven for struben

 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere