Haas-drama: Kevin og Grosjean i karambolage

Kevin Magnussen sluttede syver og Romain Grosjean tier i Spaniens Grand Prix. Haas kom for første gang i top ti med begge racere, men det var IKKE uden drama

Længe lå det til at blive en syver til Romain Grosjean og så en ottende- eller niendeplads til Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer
Længe lå det til at blive en syver til Romain Grosjean og så en ottende- eller niendeplads til Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer

BARCELONA (Ekstra Bladet): Der vil blive talt med store ord bag lukkede døre hos Haas efter Barcelonas Grand Prix.

Teamet fik, hvad de havde brug for.

Point til begge kørere og et solidt resultat for mandskabet efter tre skuffende grandprixer.

Men det var IKKE uden drama.

Haas-kollegaerne rørte hinanden flere gange, da det ellers ikke videre interessante race, som blev vundet sikkert af Lewis Hamilton, fik liv med en sen safetycar sendt på banen efter crash mellem Lance Stroll og Lando Norris.

Romain Grosjean var egentlig i gang med et bundsolidt løb, men det endte med at være Magnussen, som toppede midterfeltet på syvendepladsen.

Danskeren fik den bedste start, da løbet blev givet frit igen og overhalede sin teamkammerat, som i den forbindelse blev tvunget af banen.

En safetycar satte gang i sagerne længere nede i feltet. Foto: Jan Sommer
En safetycar satte gang i sagerne længere nede i feltet. Foto: Jan Sommer
 

Romain Grosjean forsøgte at vinde positionen tilbage, og de var ved at køre sammen igen.

Fra pitvæggen måtte Günther Steiner udstede ordre om, at begge kørere skulle falde ned.

Men franskmanden vil være rasende bagefter.

Han kom også i karambolage med Carlos Sainz og var af banen hele tre gange efter den hektisk genstart.

Mens Magnussen var flyvende, faldt Grosjean bagud, hvilket er dyrt for Haas.

- Kevin, den første, du skal tale med, er mig, sagde Steiner til danskeren over radioen efter ternet flag.

Umiddelbart lignede det også unødvendigt race mellem teamkammerater.

- Der er kontakt mellem Romain og mig, og det er aldrig optimalt at have kontakt mellem teamkammerater. Men der var ingen dårlige intentioner, og man kører selvfølgelig race. Det har vi lov til, og der var ingen teamordrer. Vi gjorde bare vores ting og må snakke om det nu, sagde Kevin Magnussen umiddelbart efter løbet til Ekstra Bladet.

Den interne krig pyntede dog på løbet, og Haas-duellen var et af få dramatiske indslag.

Så Formel 1 vandt som sådan ikke nogle ekstra fans denne weekend med et forudsigeligt race, som de er flest på Circuit de Barcelona-Catalunya.

For femte løb i træk satte sølvpilene sig på de to første positioner.

Valtteri Bottas startede forrest,  men Lewis Hamilton kom bedst ned til første sving.

Og så var det løb ellers afgjort, hvorfor den femdobbelte mester rykker forbi sin finske kollega i VM-stillingen.

Crashet med den efterfølgende safetycar var højdepunktet, men ellers leverede Ferrari også en smule underholdning.

Sebastian Vettel fik igen en dårlig start og ødelagde sine dæk. Det resulterede i to længerevarende dueller mellem den erfarne mester og det unge håb Charles Leclerc.

Ingen af de to vil give sig, så de brugte kræfterne på at køre race mod hinanden, hvilket Max Verstappen udnyttede til at skabe et hul og score den sidste plads på podiet.

Hollænderen overtager dermed tredjepladsen i VM-stillingen fra Vettel.

Det er de IKKE glade for i Italien.

Der var både en kommende konge og en Lego-konge på startgridden for at ønske held og lykke. Foto: Jan Sommer
Der var både en kommende konge og en Lego-konge på startgridden for at ønske held og lykke. Foto: Jan Sommer
 

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Ayrton Senna tilbedes stadig i Brasilien. Foto: Paulo Whitaker/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watt mindes sit idol: Hvorfor Senna er gud

Dæk har været det store samtale i hele paddocken i år - ikke kun hos Haas. Alle teams kæmper på et eller andet plan med at forstå dem.

I Baku nåede begge Racing Point i pointene med Sergio Perez som sekser og ‘best of the rest’. I Spanien var de helt væk fra brættet.

Kimi Räikkönen har scoret point i årets fire første løb, men Alfa Romeo var ingen vegne denne søndag, og kunne kun slå Williams.

Sådan vil midterholdene svinge henover sæsonen.

Den del af Formel 1 er stadig super spændende …

Se også: Nu fortæller de historien: Schumacher hovedperson i ny dokumentar

Foto: Jan Sommer Jason Watt - 12. maj. 2019 - kl. 11:31 Watt langer ud: Hvad laver de?

200 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere