Haas' drømmemorgen: Bider topholdene i haserne

Efter de første træninger tyder det på, at Haas F1 Team reelt er fjerdehurtigst ved sæsonstarten

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Test er kun test, træning kun træning, og der bliver ikke uddelt point og pokaler før søndag i Melbourne til Formel 1-sæsonens første grandprix.

Men er man vild med Formel 1 eller bare Kevin Magnussen, er der god grund til at sætte vækkeuret de kommende dage.

Efter en opsigtsvækkende vintertest blev Haas udråbt til at være blandt de stærkeste kandidater som ‘best of the rest’ efter topholdene Mercedes, Ferrari og Red Bull.

Billedet blev forstærket under de første træninger på Albert Park i Melbourne.

Især under anden træning, hvor samtlige teams kørte kvalifikations-simulationer.

Kevin Magnussen i samtale med chefingeniør Ayao Komatsu. Foto: AP
Kevin Magnussen i samtale med chefingeniør Ayao Komatsu. Foto: AP
 

Her præsterede Romain Grosjean sjettebedste tid blot 0,7 sekunder efter Lewis Hamilton. Reelt er franskmanden ‘kun’ syvendehurtigst, da Red Bulls Daniel Ricciardo måtte afbryde sit forsøg, men det er ikke desto mindre bedst af midterfeltet.

Kevin Magnussen lavede fejl på sin hurtige omgang, men den var alligevel god nok til niendehurtigst med Daniel Ricciardo og Fernando Alonso mellem de to Haas-kørere.

Under kvalifikationen har Haas kun haft to kørere i top ti en enkelt gang; det var i 2016 i Japan, hvilket i øvrigt endte uden point.

Efter træningerne fortalte Kevin Magnussen og Günther Steiner, at danskeren havde været ramt af småproblemer det meste af dagen og især i første træning. Alt lige fra problemer med speederen til foret i hjelmen, som gik løst.

Alligevel var danskeren yderst positivt, når han så, hvordan teamkammeraten havde klaret sig, og hvor konkurrencedygtig hans eneste rigtige omgang på ultrasoft sammenlignede sig med rivalerne.  

- Den første omgang, jeg rent faktisk kørte i bilen, hvor dækkene var varme, og jeg ikke var nødt til at køre ind, fordi der var gået et eller andet i stykker, var allerede konkurrencedygtig, fortalte Kevin Magnussen først på aftenen australsk tid.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hør Jason Watts vurdering af Haas her

- Og det var ikke en særlig god omgang, men der var så meget mere greb, at jeg ikke nåede grænserne.

- Det er positivt, for sidste år med sådan en omgang ville nærmest have ligget bagerst, men i år er vi stadig med.

- Det er tydeligt, at bilen er noget mere konkurrencedygtig i hvert fald til det her løb sammenlignet med sidste år. Så vi er glade og tilfredse, selv om jeg er lidt irriteret over, at jeg ikke fik mere kørsel, siger han.

Sidste års firere Force India har til Australien medbragt en stor opgradering, som skulle have bragt dem fra en anonym tilværelse under test op forrest i midterfeltet.

Indtil videre er det ikke lykkes.

Ligesom alle teams er Haas-raceren opdateret i forhold til test, men Kevin Magnussens team ville før weekenden ikke afsløre hvordan.

Også toppen virker yderst tæt med især Red Bull lige i haserne på Mercedes. Max Verstappen var kun en tiendedel efter Lewis Hamilton, og den lokale helt Daniel Ricciardo var hurtigere end hollænderen, da han måtte afbryde sit forsøg på grund af et rødt flag.

Meget kan dog ske under lørdagens tidtagning, der højst sandsynligt byder på regn. Under første træning bed man særligt mærke i de fortsatte problemer hos McLaren-Renault.

Så ruller Formel 1-cirkusset igen. Jason Watt og Jonas Hüttel guider dig igennem med en times tv. Sport og Spil Værsgo Formel 1-fans: En times tv om den hyper-spændende sæson

Se også: Store forventninger fra endnu en rival: Haas overrasker

Se også: Reagerer på rivalernes store Haas-hyldest: 'Kald mig bare skør'

Som alle på Haas-teamet glæder Kevin Magnussen til at se, hvorvidt det lille hold er lige så konkurrencedygtige i Australien, som vintertesten antydede. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 21. mar. 2018 - kl. 20:32 Før F1-premieren: Noget stort i vente hos Haas

Sport og Spil Den hvide Ferrari: Forstå Kevins 2018-racer

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets F1-grid

55 kommentarer
Vis kommentarer