Haas-duo igen på kollisionskurs: Fuld tillid til Romain

Kevin Magnussen og Romain Grosjean er i samme situation som for to uger siden. De bør vide det nu - ingen sammenstød - siger teamchefen

HOCKENHEIM (Ekstra Bladet): - Jeg ved, hvor du er på vej hen med det her …

Günther Steiner afbryder smilende, da Ekstra Bladet ridser situationen op.

Til Tysklands Grand Prix holder Haas-kørere igen i samme startrække bag langt hurtigere racere. Lige bagved lurer Nico Hülkenberg og Carlos Sainz på en enhver chance, så slappe af kan hverken Kevin Magnussen eller Romain Grosjean. Så hvordan vil de sikre, at begge Haas holder positionerne efter de første sving? En gentagelse af Silverstone, hvor Romain Grosjean overstyrede ind i Kevin Magnussen og spolerede begges løb dur ikke.

- De bør vide det nu. Vi behøver ikke særlige regler. Jeg forventer, at vi ikke gør det samme, fastslår teamchefen.

- Vi skal undgå det, for vi smed gode point væk for to uger siden, og som jeg sagde der, kan det ikke fortsætte.

Internt undskyldte Romain Grosjean for Silverstone. Med hjelmen af og kvalifikationen på afstand forsikrer han, at søndagens start får et andet resultat. 

- Vi passer vores job, og så bør det gå godt. Silverstone var beklageligt; det var første gang, det skete, men vi har været tæt på hinanden mange gange. Vi skal fokusere på løbet og ikke lukke nogen forbi, men naturligvis ønsker vi ingen gentagelse, siger franskmanden til Ekstra Bladet.

Samme ønske har Kevin Magnussen: 

- Du kan ikke køre langsomt i starten, for vi skal holde Renault bag os, men jeg har fuld tillid til Romain.

Kevin Magnussen var for anden uge i træk hurtigere under kvalifikation end teamkammeraten. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen var for anden uge i træk hurtigere under kvalifikation end teamkammeraten. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Første udfordring bliver at holde begge Renaulter bag sig. Under fredagens træninger var de noget hurtigere end Haas i løbstrim på fuld tank, men så har et par tiendedele heller ikke større betydning på en bane som Hockenheimring.

Formentlig hjælper weekendens køligere temperaturer dem også. Det er i hvert fald forventningen.

Næste udfordring er Lewis Hamilton (Mercedes) og Daniel Ricciardo (Red Bull), som starter henholdsvis 14’er og sidst, men kommer stormende.

- Forhåbentlig kan vi holde pladserne fra start. Bilerne foran trækker fra og på et tidspunkt kommer der en Mercedes bagfra. Lad os håbe, at jeg kan holde den Red Bull bagved, siger Kevin Magnussen.

- Men de så ekstremt hurtige ud i løbstrim til longruns!

Som teamkammeraten bemærker har de tre topteams en enorm fordel selv på en bane, hvor overhalinger er svære. I løbet kan de være op til to sekunder hurtigere per omgang, så forsvar er håbløse. Selv en Red Bull med Renault-motor kan ligge i slipstrømmen ned ad langsiden og så udnytte sin overlegne downforce i det efterfølgende sving.

Se også: Snedigt Ferrari-trick giver Haas ekstra fordel

Se også: Haas-boss slår fast: - Det her må IKKE ske igen

Se også: F1's stoleleg er begyndt: Hamilton forlænger til monsterløn

Formentlig lader Kevin Magnussen bare den sølvgrå Mercedes stryge forbi.

- Hvis Hamilton kun er tre-fire tiendedele hurtigere, giver jeg det chancen, men jeg risikerer ikke noget med ham, for han er så hurtig og starter ikke sidst.  

Teamchefen forventer begge sine kørere i pointene. Hvor langt fremme kommer an på starten.

- Som jeg plejer at sige. Racet begynder EFTER første sving. Og lige på denne bane efter andet sving. Når vi er igennem dem, må vi se, hvad der sker, siger Steiner.

Foto: Rex/All Over Press Sport og Spil Bekymring om F1-fremtiden: Knust af teamkammeraten

Foto: Handout Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Uacceptabelt - vægten tipper for Grosjean

Foto: imago sport/All Over Press Sport og Spil Tålmodigheden sluppet op med kaospiloten Grosjean: - Han skal ud

Kevin Magnussen kalder Giuliano Salvi for den bedste løbs-ingeniør, han har arbejdet med. Og italieneren er positivt overrasket over samarbejdet. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Løbs-ingeniøren totalt overrasket: 'Troede Kevin var besværlig'

68 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere