Haas-duo tordner mod stjerner: - Red Bull'en fuckede mig totalt

Regn over Hungaroring skabte en uforudsigelig gyser; Haas-kørerne nåede i top ti, men rasede efterfølgende over Lewis Hamilton og Max Verstappens kørsel

HUNGARORING (Ekstra Bladet): Vejrforholdene under tidtagningen til Ungarns Grand Prix blev kun værre og værre, som den skred frem, hvilket skabte et par store overraskelser.

Lewis Hamilton snuppede pole-position foran sin teamkammerat Valtteri Bottas, hvilket efter Mercedes’ problemer under træning faktisk var bedre end forventet.

Ferrarierne bagved ærgrer sig over, at de ikke kunne komme længere frem, mens Max Verstappen kaldte det sin dårligste kvalifikation under våde forhold nogensinde.

Hollænderen er normalt kongen af regnvejr, men starter skuffende som nummer syv.

Haas-teamet holdt hovedet forholdsvist koldt under de hektiske forhold, og begge kørere nåede Q3 med Kevin Magnussen som nier og Romain Grosjean og tier.

Men der var også tale om en misset mulighed, når man kigger på konkurrenterne i midterfeltet.

Kørerne var dog svært utilfredse med et par prominente kollegaer.

- Undskyld, men Hamilton kom så slemt i vejen. Der var ingen foran ham, og så bakkede han helt vildt af. Det var unødvendigt. Han bakkede af foran mig på min hurtigste omgang i sving 14, og der var ingen foran ham. Der var ingen grund til det, sagde danskeren. 

Romain Grosjeans sprog var en kende mere farverigt.

- Fuck, fuck, fuck. Red Bull’en fuckede mig totalt. Jeg var på en hurtig omgang, og så får jeg bare kæmpe spray, sagde han over radioen.

Max Verstappen er efterfølgende kaldt til dommerne, men de lod hollænderen slippe med yderligere påtale.

Carlos Sainz udnyttede de ekstreme forhold til at sikre en femteplads, mens de helt store vindere i regnen var Pierre Gasly som nummer seks og Brendon Hartley som otter.

Den helt store taber i regnvejret blev Red Bulls Daniel Ricciardo. Australieren havde en bil, som under tørre forhold havde chancen for at køre med om pole-position, men teamet fik ham ikke ud på det rigtige tidspunkt.

Uheldet fortsætter for ham, og han måtte nøjes med en startposition som 13’er.

Romain Grosjean var temmelig utilfreds med Max Verstappens kørsel. Foto: AP
Romain Grosjean var temmelig utilfreds med Max Verstappens kørsel. Foto: AP
 

Se også: F1-team i problemer: Retten skrider ind

Se også: Vil trodse reglerne: Vi har verdens smukkeste kvinder

Se også: Haas' tætte Ferrari-bånd: Folk misforstår én ting

Lance Stroll var den eneste, som kørte decideret galt, så intet nyt under solen fra Williams.

Fredag blev Force India sat under økonomisk administration.

I Ungarn var der ingen sportslig opmuntring. Både Sergio Perez og Esteban Ocon røg ud i Q1 - kun Sergej Sirotkin var langsommere.

Foto: Handout Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Uacceptabelt - vægten tipper for Grosjean

Kevin Magnussen i fuldt firspring på vejen ind til paddocken i Montreal. Foto: CHARLES COATES/Ritzau Scanpix Sport og Spil Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu

Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Kom bag Haas' lukkede døre

73 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere