Haas-farce forbi: Dropper kontroversiel storsponsor

Kevins Magnussens amerikanske team dropper samarbejdet med den kontroversielle energidrik Rich Energy

Rich Energi-logoet skal skrabes af Haas-raceren. Foto: Jan Sommer
Rich Energi-logoet skal skrabes af Haas-raceren. Foto: Jan Sommer

Haas-fans kan godt støve de gamle kasketter og T-shirts af. Rich Energys guld-sorte farver er ikke kommet for at blive.

Mandag eftermiddag klokken 15 meddelte Haas F1 Team, at man stopper samarbejdet med den kontroversielle energidrik.

- Haas F1 Team og Rich Energy er i mindelighed blevet enige om at afslutte partnerskabet i FIA's verdensmesterskab med øjeblikkelig virkning, skriver Haas i en pressemeddelelse. 

- Selvom man har opnået en stor genkendelighed af brandet og betydelig opmærksomhed gennem navnesponsoratet af Haas F1 Team i 2019, så vil en større omstrukturering af Rich Energy kræve, at den globale strategi bliver revideret, lyder det blandt andet.

Teamet vil dog beholde farverne på bilen i denne sæson, men ikke bære Rich Enery-logoet. Kevin Magnussen, Romain Grosjean og resten af teammedlemmerne får nye dragter til grandprixet i Singapore, som køres om små to uger.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

Siden samarbejdet nåede sit lavpunkt med den tidligere topchef William Storeys udfald på Twitter under Storbritanniens Grand Prix har teamet arbejdet sammen med de reelle investorer i energidrikken.

I juli ‘fyrede’ Storey Haas for manglende resultater, hvorefter teamet svarede igen med et søgsmål på deres udestående af den fireårige aftale, 300 millioner kroner.

William Storey blev fyret, men er siden begyndt at dukke op igen på firmaets ikke-verificerede Twitter-konto. 

Günther Steiner har hele tiden fastholdt, at problemerne med firmaet og deres ulovlige logo skulle klares internt hos Rich Energy og intet havde at gøre med selve Formel 1-teamet.

De skulle finde ud af, hvilken vej der var den rigtig fremad for et selskab, som stadig mangler at få meget af sin infrastruktur på plads.

Oprindeligt var deadline sommerpausen, som også var deadline for næste rate i sponsoratet. Rich Energy fik yderligere to løbs branding.

Se også: Rabler for storsponsor: Haas-farce når nye højder

Se også: Stjernens hjerneblødning: Idiot!

Se også: Haas på grænsen: - Det slår dig langsomt ihjel

Se også: Kæmpe Kevin-antiklimaks: - Åh, fuck

129 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere