Haas-fest afløst af mareridt

Canadas Grand Prix faldt fuldstændigt fra hinanden for Kevin Magnussen og Haas - Max Verstappen vandt efter intens finale

Kevin Magnussen udfordrer Hamilton og får problemer med højre frontvinge - se starten fra Canada her
Følg Formel 1

Champagneglassene var gjort klar hos Haas, efter teamets bedste samlede kvalifikation siden sommeren 2018. Allerede 13 omgange inde i Canadas Grand Prix var de pakket sammen igen.

Startplaceringerne som nummer fem og seks blev vekslet til et stort rundt nul på pointsaldoen.

Som kørerne allerede sagde efter drømmekvalifikationen i det drilske våde føre, er det først om søndagen, at man sikrer point.

VF-22’eren havde farten, men teknik, beslutninger og omstændigheder gik imod teamet.

Kevin Magnussen fik i starten en mindre skade på sin frontvinge, som blev altafgørende, og Mick Schumacher måtte udgå med motorproblemer.

Danskeren sluttede 17’er og sidst efter en tvivlsom strategisk beslutning fra teamet under en sen safetycar.

Carlos Sainz var meget tæt på at udnytte den til at overhale Max Verstappen (Red Bull), men hollænderen vandt første gang i Canada. Lewis Hamilton (Mercedes) rundede podiet af, mens Charles Leclerc kørte fra sidste- til femtepladsen.

Foto: Andre Pichette/Ritzau Scanpix
Foto: Andre Pichette/Ritzau Scanpix
 

Fra sin startposition som femmer var det ellers fuldt angreb i vanlig Kevin Magnussen stil.

Normalt er der en opskrift til succes for danskeren, som er anerkendt som en glimrende starter. 

Men denne gang gav det bagslag.

Han var hjul til hjul gennem de første sving med Lewis Hamilton, som startede skråt foran ham.

Der var meget, meget tæt, og selv om det ikke gik lige så galt som til Spaniens Grand Prix, hvor de også var i infight, og begge endte med skade, så snittede de lige hinanden.

Kontakten kostede en løs ende af frontvingen. Balancen var stadig fin i bilen, Magnussen holdt fast i femtepladsen, og de var ikke nervøse for skaden i Haas-garagen.

Racekontrollen så det anderledes, viste det sort-orange flag, og så var danskeren tvunget i pit til at få skiftet frontvingen.

Så var han ligesom slået tilbage til start.

- Du tager pis på mig, sagde Magnussen, der han fik beskeden af sin ingeniør.

- Desværre, nej, lød svaret.

Mareridtet fortsatte i den anden side af Haas-garagen.

Mick Schumacher mistede to placeringer på første omgang og havde gang i et godt løb med kurs mod de point, som han tørster så meget efter.

Ferrari-motoren ville det anderledes; den stod af efter sølle 13 omgange, og tyskeren måtte parkere sin VF-22.

For tredje løb i træk udgik en Haas med tekniske problemer. 

Skade på frontvingen. Foto: David Kirouac/Ritzau Scanpix
Skade på frontvingen. Foto: David Kirouac/Ritzau Scanpix
 

Max Verstappen kom godt fra start, men Red Bull er heller ikke immune over for brok. Lørdag crashede Sergio Pérez under tidtagning, og søndag stod motoren af.

Tidtagningen lørdag var det store Fernando Alonso-show, da spanieren kvalificerede sig i første startrække for første gang i ti år. 

Han holdt fast i en podieplacering på det første stint godt hjulpet af Alpines suveræne tophastighed på en bane af denne type.

Max Verstappen havde Carlos Sainz lige i gearkassen efter genstarten. Foto: Clive Rose/Ritzau Scanpix
Max Verstappen havde Carlos Sainz lige i gearkassen efter genstarten. Foto: Clive Rose/Ritzau Scanpix
 

Alpine må dog græmme sig, for modsat rivalerne lod de begge virtuelle safetycars passere uden at snuppe et hurtigere pitstop, hvilket kostede vital position på banen senere i løbet.

Strategien blev dyr. Spanieren sluttede syver med sin teamkammerat Esteban Ocon på sjettepladsen.

For at gøre ondt værre fik Alonso efter løbet fem sekunders straf for at zigzagge foran Valtteri Bottas, hvilket degraderer ham til niendepladsen.

En sen safetycar, da Yuki Tsunoda (Alpha Tauri) kørte af, gav lidt spænding om sejren.

Kevin Magnussen var overhalet med en omgang på det tidspunkt. Alligevel valgte teamet at lade ham blive ude på meget gamle dæk, mens kørerne bag ham pittede eller havde friskere gummi på.

Med et pitstop havde han formentlig genstartet sidst, men sådan endte det alligevel. Han var chanceløs på de sidste omgange.

Mick Schumachers fremtid i Formel 1 er et stort samtaleemne i paddocken. LÆS HER, hvad der er op og ned i rygterne om Kevin Magnussens teamkammerat.

Mens det stadig så lovende ud for Haas. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
Mens det stadig så lovende ud for Haas. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
 

Fik du læst?

Du bør takke af

Ophedet debat: Farligt og unfair

Haas-boost forsinket: Udsætter opgraderinger

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind