Haas-flop i hjerteskærende Ferrari-fiasko

Der var ingen point til Kevin Magnussen og Haas - og heller ingen triumf til Charles Leclerc, der mistede sejren, da hybridsystemet i hans Ferrari fejlede

Sebastian Vettel og Ferrrari havde en skrækkelig søndag i Bahrain. Foto: Ritzau Scanpix
Sebastian Vettel og Ferrrari havde en skrækkelig søndag i Bahrain. Foto: Ritzau Scanpix

SAKHIR (Ekstra Bladet): Flotte kvalifikationer er ikke meget bevendt, hvis de ikke konverteres til point.

Smilene over Kevin Magnussens fremragende lørdag forsvandt hurtigt i Haas-garagen, som Bahrains Grand Prix skred frem og blev et langt flop for det amerikanske team.

Charles Leclerc stemplede ind som VM-kandidat for Ferrari, selv om han på hjerteskærende vis overlod førstepladsen til Lewis Hamilton. På vej mod en sikker sejr stod hybridsystemet af.

Uden de ekstra hestekræfter var han prisgivet.

Romain Grosjean udgik, Kevin Magnussen blev en skuffende nummer 13 efter at have startet sekser, mens især Renault strålede under det kunstige lys.

Lige indtil franskmændenes motor på bizar vis stod af.

Nico Hülkenberg så ud til at blive den helt store stjerne, da tyskeren kørte sig fra en 17. til en sjetteplads som ‘best of the rest’. Men så udgik både han og teamkammerat Daniel Ricciardo næsten synkront med tre omgange igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

På forhånd var Haas og Kevin Magnussen bekymret for farten i løbstrim især på det softdæk, som den danske racerkører skulle begynde løbet på.

Med god grund.

Fra start manglede han fart og sejlede ned gennem feltet. Hverken på soft- eller medium formåede han at matche rivalernes tider.

Teamet forsøgte en et-stop-strategi for at score et enkelt point, men uden held. Der var ikke muligt for nogen kørere, som startede i top ti.

Med tre gridplaceringers straf til Romain Grosjean for at blokere Lando Norris under tidtagningen begyndte franskmandens trængsler længe før løbet.

Det blev endnu værre lige efter starten.

Racing Points Lance Stroll påkørte ham i, hvad dommerne kaldte et hændeligt uheld. Men det kostede en punktering og for mange skader til, at han kunne fuldføre.

Hvis nogen skulle være i tvivl om forfremmelsen af Charles Leclerc, beviste den unge monegasker, at han er den ægte vare.

Trods skuffelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: KARIM SAHIB/Ritzau Scanpix
Foto: KARIM SAHIB/Ritzau Scanpix
 

Sebastian Vettel skal ikke forvente nogen tjenester fra den kant.

Fra sin pole-position fik det 21-årige stortalent ganske vist en dårlig start og mistede to placeringer, men slog hurtigt kontra og genoptog jagten på sin erfarne teamkammerat.

- Jeg er hurtigere, lød det tørt over radioen fra Leclerc.

Kort efter tog han sagen i egen hånd med lækker manøvre på ydersiden gennem sving et.

Formel 1 - 28. mar. 2019 - kl. 18:58 Tidlig fyraften: Kevin kan smutte før tid

Formel 1 - 30. mar. 2019 - kl. 06:58 2021-regler lækket: Store ændringer i F1

Kevin Magnussen kan stadig bliver hurtigere i Haas-raceren. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 31. mar. 2019 - kl. 11:09 Watt: Her kan Kevin forbedre sig

Tyskeren var ikke god under pres fra en ung teamkammerat i 2014, og det var den firedobbelte verdensmester, som begik rookie-fejl i Bahrain.

Under pres fra Lewis Hamilton mistede han herredømmet tog sig en snurretur og ødelagde sine dæk. Dermed vekslede Vettel en andenplads til skuffende femteplads.

Løbet sluttede under safetycar, da Renault’erne skulle fjernes fra banen. Hvilket sikrede Leclerc tredjepladsen trods motorproblemerne.

Sport og Spil Mød Kevins crew: 'Han er en af drengene'

Sport og Spil Så vild er Kevins nye racer

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Jakob Hovgaard følger Kevin Magnussen som fysioterapeut og praktisk gris. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

1 af 15 Foto: Jan Sommer
2 af 15 Foto: Jan Sommer
3 af 15 Foto: Jan Sommer
4 af 15 Foto: Jan Sommer
5 af 15 Foto: Jan Sommer
6 af 15 Foto: Jan Sommer
7 af 15 Foto: Jan Sommer
8 af 15 Foto: Jan Sommer
9 af 15 Foto: Jan Sommer
10 af 15 Foto: Jan Sommer
11 af 15 Foto: Jan Sommer
12 af 15 Foto: Jan Sommer
13 af 15 Foto: Jan Sommer
14 af 15 Foto: Jan Sommer
15 af 15 Sebastian Vettel og Ferrrari havde en skrækkelig søndag i Bahrain. Foto: Ritzau Scanpix
154 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere