Haas-forvandling: Forbløffet Kevin overrasker

Fredag var danskeren chokerende langsom i den nye Haas-racer; lørdag vendte følelsen tilbage og danskeren går ind til tidtagningen som klart ‘best of the rest’

Bliv klogere på Hockenheimring i Tyskland, hvor der køres Formel 1 i denne weekend.

HOCKENHEIM (Ekstra Bladet): Til de sene timer studerede Haas-ingeniørerne data fra fredagens eksperimenter, hvilket gav et uventet positivt resultat for teamet før lørdagens kvalifikation.

Efter Kevin Magnussen fredag havde testet den nyeste specifikation af Haas-raceren var han svært skuffet og manglede selvtillid i bilen.

Hvis det havde været muligt, ville han hellere end gerne tilbage til Australien-versionen, som Romain Grosjean benytter hele weekenden.

Men ingeniørernes natteroderi kombineret med markant lavere temperaturer forvandlede Haas-raceren.

I den nye version af bilen var Kevin Magnussen overraskende hurtig.

Til danskerens egen store forbløffelse.

- Bilen er komplet anderledes, konstaterede han indledningsvis over radioen.

- På en god måde, spurgte Gary Gannon?

- Yeah … lød svaret.

Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Da det blev tid til kval-simulation kørte danskeren femtehurtigste tid kun tre tusindedele fra Valtteri Bottas og næsten et halvt sekund foran teamkammeraten Romain Grosjean, de nærmeste rivaler i midterfeltet plus Red Bulls Pierre Gasly.

Lewis Hamilton sjetteplads i træningen skyldes, at han fik sin hurtigste tid slettet efter at have været uden for banen.

Haas’ rutsjebane af en sæson fortsætter, men teamet går noget mere opløftet ind til lørdagens tidtagning efter tredje træning, end det umiddelbart så ud til.

Følg med fra klokken 15 på ekstrabladet.dk

Se også: Haas-ultimatum efter kæmpe farce

Formel 1 - 26. jul. 2019 - kl. 18:46 Brat opvågnen: Chokerende Haas-fund

Formel 1 - 26. jul. 2019 - kl. 06:26 Haas-bossens opsang: - I svigter holdet

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere