Haas-fremgang: - Så meget bedre

Haas-duoen stemplede ind i det yderst tætte midterfelt før lørdag aftens kvalifikation til USA's Grand Prix

Bliv klogere på Circuit of the Americas, hvor der køres Formel 1 i denne weekend.

AUSTIN (Ekstra Bladet): Farten hos Haas så skrækkelig ud fredag på Circuit of the Americas, men teamet følte sig ret overbevist om, at det ikke så lige så slemt ud, som omgangstiderne antydede.

Fokus var på aerodynamisk udvikling og ikke setup'et til denne weekend.

Håbet for Kevin Magnussen var at kvalificere sig lige uden for top ti med en chance for at køre med om lidt tiltrængte point.

Følelsen i bilen var markant lørdag i den afsluttende træning.

- Lidt understyring i de langsomme sving. Highspeed er SÅ meget bedre end i går. Og jeg havde lidt trafik, sagde Kevin Magnussen over radioen efter sit første stint.

Teamkammeraten Romain Grosjean lød ikke helt så overbevist, selv om han kørte bedste Haas-tid, hvilket rakte til 13. pladsen.

Men i modsætning til i går stemplede Haas ind i midterfeltet.

Alfa Romeo, Toro Rosso, Renault, Racing Point og Haas ligger inden for tre tiendedele af hinanden, så der håb om en spændende tidtagning.

Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix
Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix
 

Ferrari og Charles Leclerc er i problemer. En olielæk på første omgang af træningen betyder, at mekanikerne er i kamp med tiden for at skifte til en ældre motorenhed.

Max Verstappen var hurtigst under tredje træning, mens den snart seksdobbelte verdensmester Lewis Hamilton mere arbejdede med en sektor af gangen.

McLaren var sidste trænings helt store overraskelse. Lando Norris var tredjehurtigst kun et halvt sekund efter Red Bulls hollænder.

Hos Racing Point har teamet sat en fjerde Mercedes-motor i Sergio Perez’ racer, hvilket ikke kommer til at gøre en forskel på startgridden. Mexicaneren skal starte fra pitlane, efter han under træning missede en vejning.

Formel 1 - 2. nov. 2019 - kl. 08:16 Grosjean i stort crash: - Ingen forklaring

Se også: Drengerøvene sluppet løs: - Jeg var sikker på, vi ville køre af

Se også: F1-revolution: Fremtidens racere afsløret

Se også: Her er Formel 1-danskeren, du næppe har hørt om

Charles Leclerc kan få problemer med at blive klar til kvalifikationen. Foto: Dan Istitene/AFP/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc kan få problemer med at blive klar til kvalifikationen. Foto: Dan Istitene/AFP/Ritzau Scanpix
 

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere