Haas-frustrationer midt i crash-fest

Romain Grosjean havde en skrækkelig fredag med nye bremse-problemer

Romain Grosjean var svært frustreret over sine bremser hele fredagen. Foto: Rex/All Over Press
Romain Grosjean var svært frustreret over sine bremser hele fredagen. Foto: Rex/All Over Press

Bakus gader i Aserbajdsjan byder på årets hurtigste bybane omkranset af utilgivelige mure, og da Formel 1-feltet kører på offentlig vej, er banen på støvet og glat fra grandprix-weekendens start.

Fredagens træninger blev en decideret crashfest.

Mange kørere måtte benytte afkørsels-vejene især lige inden det snævre sving otte-ni ved slottet. Her sendte Sergio Perez sin Force India i væggen i første træning, og i den anden fortsatte Jolyon Palmers trængsler, da Renault'en blev smadret samme sted.

Endelig sluttede træningen kort før tid, da Max Verstappen mistede kontrollen over sin Red Bull og ødelagde den i sving et.

Særligt Jolyon Palmers crash påvirkede mange kørers kvalifikations-simulationer, så de hurtige tider er ikke videre repræsentative.

Dog virkede Red Bull og især Max Verstappen overraskende god i forhold til de nærmeste rivaler, ligesom Williams-rookien Lance Stroll for en sjælden gangs skyld var hurtigere end sin teamkammerat under træning. På teamchefernes efterfølgende pressekonference fortalte Renault-boss Cyril Abiteboul, at den medbragte motoropgradering havde givet et løft på 0,2 sekunder.

Romain Grosjean var svært frustreret over sine bremser hele fredagen. Foto: Rex/All Over Press
Romain Grosjean var svært frustreret over sine bremser hele fredagen. Foto: Rex/All Over Press
 

Kevin Magnussen kørte 14. hurtigste tid, mens teamkammeraten Romain Grosjean var sidst. Franskmanden nåede dog ikke at få sat en repræsentativ tid på supersoft-dækket.

Gennem hele dagen brokkede han sig over det tilbagevendende tema hos Haas: bremserne. Romain Grosjean var af banen en del gange og arrig over radioen, fordi bremserne ikke ville som han.

Ingeniørerne kunne også se, at noget ikke var, som det skulle være, og der blev arbejdet på dem, mens Kevin Magnussen arbejdede med løbstrimmet. Danskeren hørte man ikke brokke sig, men han er heller ikke så følsom eller højrøstet som teamkammeraten, når det gælder bremserne.

Haas benytter Brembo i Baku og tester først en ny køling til CI-bremserne på Silverstone i juli.  

Også Fernando Alonso havde en skidt dag, da McLaren-Honda-raceren stod af. Spanieren sagde over radioen, at det var motorproblemer, men efterfølgende viste det sig, at det var gearkassen, den var gal med.

Palmers trængsler fortsætter: Her sender han Renault'en i væggen:

Se også: Farligt F1-crash: Slotsmur smadrer første racer

Se også: Kevin glad for handling: Nyt Haas-tiltag til weekenden

Se også: Grosjean flirter med Ferrari: Sædet er et opkald væk

Se også: F1-skilsmisse forhandles: McLaren tæt på Mercedes-aftale

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere