Haas indleder Mercedes-krig: Hamilton får særbehandling

Lewis Hamilton slap kun godt af sted med at spolere Romains Grosjeans sidste kval-omgang, fordi han er Lewis Hamilton, mener Haas

Følg Formel 1

SILVERSTONE (Ekstra Bladet): Kevin Magnussens teamkammerat Romain Grosjean giver gerne sin uforbeholdne mening i bilen, når noget går ham imod.

Efter kvalifikationen til Storbritanniens Grand Prix var tungen også slebet foran årets største presseopbud en lørdag hos det lille Haas-team. Hele den britiske presse var mødt op, da hjemmebanehelten Lewis Hamilton kom i vejen for franskmanden, da de ti første startplaceringer skulle fordeles. 

Dommerne mente, at om end Grosjean måske blev påvirket af Hamilton, blev han ikke generet ...

Hos Haas mener man, at de store får særbehandling!

- Ja, jeg er overrasket - også over hvordan de skriver det. 'Køreren bagved blev ikke generet'. Hvis man ikke bliver ikke generet, når man mister 3,5-4 tiendedele af et sekund i et sving, åbner det nogle helt andre muligheder i kvalifikationen, siger Romain Grosjean.

- Jeg ved, der foregår en kamp om VM. Men vi er i en position, hvor vi kæmper lige så hårdt som gutterne i front. Min omgang blev generet i dag. Hvis det havde været en anden kører, var der måske sket noget andet. Nogle gange føles det som om to typer beslutninger.

- Jeg tabte en position, jeg havde let været nier. Jeg har set andre kørere være til gene og få straffe. I dag kom en kører i vejen, det er helt tydeligt på data, og intet skete.

Romain Grosjean var temmelig utilfreds over Hamiltons kørsel under den afgørende del af kvalifikationen. Foto: imago sport/All Over Sport
Romain Grosjean var temmelig utilfreds over Hamiltons kørsel under den afgørende del af kvalifikationen. Foto: imago sport/All Over Sport
 

Romain Grosjean forstår ikke helt, hvordan man kan blive påvirket uden at være genereret.

- Der er ikke mit modersmål, så jeg er tabt der, konstaterer han.

Han forstår heller ikke, hvordan dommerne behandlede sagen uden overhovedet at tale med ham.

- Helt ærligt. Jeg fik fem pladsers straf i Kina, hvor jeg sagtnede farten 40 km/t. under dobbelt gule flag. I dag mistede jeg en position, og intet skete. Det er frustrerende, når der er forskelle på dommene, og hvem der laver manøvren, siger Grosjean, der starter tier søndag.

Tidligere på sæsonen i Monaco kom Lewis Hamilton i vejen for Kevin Magnussen - uden dommerne overhovedet kiggede på situationen.

Lewis Hamilton slap for straf og snuppede pole foran de to Ferrari-kørere. Foto: imago sport/All Over Press
Lewis Hamilton slap for straf og snuppede pole foran de to Ferrari-kørere. Foto: imago sport/All Over Press
 

På Mercedes’ pressemøde skød teamchefen Toto Wolff med skarpt den anden vej:

- Nogle beklager sig hele tiden. Før Romain Grosjean beder om straffe til andre kørere, bør han kigge sig selv i spejlet. Han burde være glad for at være i Formel 1!

Wolff refererer til franskmandens turbulente start på sin F1-karriere, hvor han var involveret i mange uheld og fik en løbskarantæne.

Da Ekstra Bladet talte med Günther Steiner, kæmpede Haas-teamchefen med at vare sine ord.

- Hvad vi ville de have gjort, hvis Romain havde gjort det ved Hamilton? Det besvarer dit spørgsmål. Ja, vi ønsker ikke, at Hamilton skal straffes, men noget skal gøres. For hvis vi havde gjort noget, havde vi fået en straf, og det betyder meget i vores situation i kampen mod de små drenge.

- Man diskuterer, hvordan vi bringer feltet tættere sammen. Men kreerer man to klasser, lykkes det aldrig. Der er ingen ensartethed, når vi taler straffe. Det kommer an på, hvem der er hvem, mener Steiner. 

- Om dommerne ikke vil blande sig i VM-kampen? Det ved jeg ikke. Men de blander sig i hvert fald i, hvem der ender syver, otter eller nier ...

Fortvivlet Kevin: Hvorfor straffer de ikke Lewis?

Kevin efter kval-skuffelse: Jeg gamblede forkert

Ferrari-præsident afviser Alonso: Glem det!

Kevins afløser godt fra start: Jagter F1-sæde

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.