Annonce:
Annonce:

Haas kæmper forgæves, når F1-milliarderne skal fordeles

Kevin Magnussen og Co. er kørt milevidt bagud, mens Ferrari og Mercedes kører med kassen

Annonce:
Følg Formel 1

Teamejer Gene Haas kendte betingelserne, men alligevel.

Selv om den svære sæson 2 i Formel 1 kan ende med et skridt op i konstruktørernes mesterskab, vil Haas og Kevin Magnussen fortsat blive spist af med smulerne fra de rigeste bord.

Når guldkalven skal slagtes efter sæsonen, hvor der fordeles næsten 7 milliarder kroner i præmiepenge, vil der kun havne omkring 130 millioner kroner at putte i Haas' pengekasse.

Det er da i det mindste fremgang i forhold til 2016, hvor Haas ikke var berettiget til startpenge.

Så det er mere prestige end penge, at Haas kæmper om i konstruktørernes mesterskab, hvor Kevin Magnussen og Co. med en god slutspurt kan overhale  både Toro Rosso og Renault og slutte som nr. 6 og måske tjene yderligere 25 millioner på avancementet.

De andre Formel 1-team er nemlig ikke meget for at dele ud af deres mange penge til nye opkomlinge eller lykkeriddere.

Annonce:

Selv 130 millioner kroner kan lyde af en del, er det kun en lille dråbe eller en meget lille sø i forhold til, hvad de to store, Mercedes og Ferrari vil få udbetalt.

Således kan Mercedes og Ferrari, som udover at køre om VM-titlen også holder nogle af de andre hold kørende med motorer se frem til at få en milliard mere.

Pengene uddeles efter et meget indviklet system, hvor resultaterne her og nu, altså i sæsonen 2017, kun har en mindre betydning.

Der kigges i bakspejlet, hvordan det er gået i 2 af 3 seneste år, på anciennitet og goodwill hos tilskuerne m.m..

Derfor er Ferrari, som i sidste ende vil køre med de fleste penge, selv om Mercedes med den nykårede verdensmester Lewis Hamilton lige nu har den førende bil.

'Den stejlende hingst', som det italienske flagskib på fire hjul kærligt kaldes, vil få næsten en halv milliard kroner, fordi Ferrari som de eneste har været med Formel 1's start i 1950.

Annonce:

Her vil 'gaveregnen' ikke slutte, da der er andre 250 millioner kroner, fordi Ferrari sammen med Mercedes, Red Bull og McLaren regnes for faste bestanddele i et Formel 1-felt.

Selv om Williams og nu også Renault har en lang historie, har det altså ikke været nok til at skaffe sig særaftaler i den nuværende overenskomst, der har udløb i 2020.

Den tidligere Formel 1-boss, Bernie Ecclestone købte sig til fred ved at forgylde vennerne (Foto: AP)
Den tidligere Formel 1-boss, Bernie Ecclestone købte sig til fred ved at forgylde vennerne (Foto: AP)
 

Så har den nye ejer af Formel 1, Liberty Media, mere end antydet, at man vil gøre op med den nuværende fordelingsnøgle, som den gamle Formel 1-boss, Bernie Ecclestone har fået strikket sammen efter et utal af 'konflikter'.

Den administrerende direktør, Greg Maffei har i hvert fald udtalt, at der skal trædes på bremsen med hensyn præmiepengene, som skal sættes ned for at gøre Formel 1 mere økonomisk.

Flere gange har Ferrari igennem tiderne truet med at forlade Formel 1 for at gå helhjertet ind i Le Mans og ikke kun køre med i GT-klassen, og det har endt med at gøre teamet til topscorer, når næsten 7 milliard kroner skal fordeles.

Kevin Magnussen kørte karrieren måske bedste løb, da han sluttede som nr. 8 i Mexico City (Foto: All Over Press)
Kevin Magnussen kørte karrieren måske bedste løb, da han sluttede som nr. 8 i Mexico City (Foto: All Over Press)
 

Annonce:

Drømmeløb: Kevin scorer superresultat efter skrækweekend

Haas-boss erkender: Vi er faret vild

Oprørt Haas-boss: Det må ikke ske i 2017

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: