Haas-optimismen bobler før næste udfordring

96 omgange til Kevin Magnussen afsluttede en ellers pinefuld uge - nu ser man frem mod næste uges test med positive øjne

Haas spildte ikke tiden - ud med Magnussen hver gang de fik chancen. Foto: Jan Sommer
Haas spildte ikke tiden - ud med Magnussen hver gang de fik chancen. Foto: Jan Sommer

MONTMELÓ (Ekstra Bladet): Velkommen tilbage til overfladen.

Sådan må de fleste Formel 1-hold tænke efter en hektisk, men god afslutning på en ellers uhyrlig første testuge.

Der skulle indhentes meget torsdag, og heldigvis for Haas-teamet blev de ikke ramt af nye uheld, når nu vejret artede sig.

Det betød, at danske Kevin Magnussen på ni timers hårdt arbejde kunne køre næsten 100 omgange i den nye bil, som man ikke havde fået meget ny viden om før fjerde testdag.

Optimisme-niveauet er derfor højt, for teamchef Günther Steiner så fremskridt i det amerikanske team.

- En solid dag. Jeg synes, det er en god afslutning på en svær test. De første dage blev ødelagt af vejret, men i dag fik vi kørt 96 omgange. Vi gjorde fremskridt, og vi forstår bilen lidt bedre nu. Vi må starte, hvor vi sluttede i denne uge, blive bedre og arbejde mod at være klar til Australien, siger han efter dagens strabadser.

Grund til smil efter torsdagens arbejde. Foto: Jan Sommer
Grund til smil efter torsdagens arbejde. Foto: Jan Sommer
 

Kevin Magnussen fik både mange omgange og hurtige omgange på Circuit de Barcelona-Catalunya, og han lå og mængede sig med de helt store stjerner Lewis Hamilton og Sebastian Vettel, der var to af de tre, der kørte hurtigere end Magnussen på dagen.

Alle havde meget på programmet, men der er stor forskel på udfordringerne for de små og store teams, når testprogrammer skal presses sammen på grund af dårligt vejr.

- De store teams laver meget mere arbejde til test, så de mister lige så meget som os. Men i forhold til Melbourne vil de mindre blive berørt mere end de store, for de har flere ressourcer. Men jeg er positiv i forhold til næste uge, hvor det ser ud til, at vejret bliver normalt med 16-18 grader, så vi kan få lavet noget arbejde, siger han til Ekstra Bladet.

I næste uge skal holdene især se nærmere bilens kølingssystemer og dækkenes opførsel. Det har man ikke kunnet arbejde med under de lave temperaturer, men de skulle være tilbage til normalt forhold i anden testuge.

Det er dog et problem, som alle er fælles om at have. 

Tider - dag fire

Lewis Hamilton, Mercedes 1.19,333 minutter - 69 omgange

Stoffel Vandoorne, McLaren 1.19,854 - 110 omgange

Sebastian Vettel, Ferrari 1.20,241 - 120 omgange

Kevin Magnussen, Haas 1.20,341 - 96 omgange

Fernando Alonso, McLaren 1.20.929 - 51 omgange

Carlos Sainz Jr., Renault 1.20,940 - 60 omgange

Lance Stroll, Williams 1.21,142 - 54 omgange

Sergio Perez, Force India 1.21,973 - 65 omgange

Max Verstappen, Red Bull 1.22,058 - 35 omgange

Pierre Gasly, Toro Rosso 1.22,134 - 147 omgange

Nico Hülkenberg, Renault 1.22,507 - 49 omgange

Valtteri Bottas, Mercedes 1.22,789 - 60 omgange

Charles Leclerc, Sauber 1.22,808 - 59 omgange

Marcus Ericsson, Sauber 1.23,825 - 79 omgange

Sergej Sirotkin, Williams 1.31,989 - 69 omgange

Formel 1 - 1. mar. 2018 - kl. 08:03 Danske Formel 1-fans snydt i lækker lancering

Se også: Efter Haas-mareridt: Alt vendte for Kevin

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere