Haas på overarbejde: - Noget skal ændres

Kevin Magnussen og Romain Grosjean er næppe SÅ langsomme, som de så ud under de første træninger i Monaco, men de får alligevel svært ved at nå Q3, når der køres kvalifikation på lørdag

MONACO (Ekstra Bladet): Fredag holder Formel 1-kørerne fri, når køres grandprix i Monaco, men det betyder ikke en fridag for ingeniørerne hos Haas-teamet.

Tværtimod.

De får faktisk temmelig travlt, for både Kevin Magnussen og Romain Grosjean var ikke nærheden af at være lige så konkurrencedygtige som i Spanien, hvor danskeren var suverænt bedst i midterfeltet.

Faktisk var der tale om den ringeste Haas-træning i år. Efter de indledende træninger ser Renault og McLaren ud til at være bedst efter topholdene - og Haas i fare for at ryge ud af kvalifikationens første runde.

- I første sektor var vi decideret langsomme. Men gutterne ved, hvad de skal kigge efter, og forhåbentlig virker det i tredje træning. Vi er blevet meget bedre til at analysere den slags. Der er ingen garantier naturligvis, men jeg er ret fortrøstningsfuld i forhold til at komme tættere på tiendepladsen, lød analysen fra teamchefen Günther Steiner.

En skuffende fredag for Kevin Magnussen og Haas, som dog forventer at kunne vende skuden til lørdag. Foto: Jan Sommer
En skuffende fredag for Kevin Magnussen og Haas, som dog forventer at kunne vende skuden til lørdag. Foto: Jan Sommer
 

Kevin Magnussen tilbragte det meste af første træning i garagen på grund af et problem med benzintilførslen. Gadeløbet i Monaco er et af de steder, hvor kørerne har brug for tid til at sætte den perfekte omgang sammen, men danskeren bruger ikke det som undskyldning. 

- Man prøver at sætte bilen særligt op til Monaco på grund af den ujævne bane, de langsomme sving, man kører på kerbs og så videre. Vi mangler greb og har ikke fået setuppet til at virke.

- Vi kommer til at ændre noget. Hvad ved vi ikke endnu!

Teamsene ligger tæt og et halvt sekund skiller Kevin Magnussen som 16’er og Renaults Nico Hülkenberg som syver og bedst efter de tre topteams.

Renault synes bedst af midterholdene med McLaren lige i hælene, så Haas får svært ved at nå ind i Q3. Foto: Jan Sommer
Renault synes bedst af midterholdene med McLaren lige i hælene, så Haas får svært ved at nå ind i Q3. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Fyreseddel på vej? Haas svarer på Grosjean-rygte

Se også: Hamilton og Vettel åbne for at skabe drømmeduo

Se også: Mindede Kevin om gamle dage: - Jeg har aldrig kørt sådan et løb

Forventningen hos Haas er stadig, at de lørdag til kvalifikationen kan ligge på grænsen til top ti.

- Det ser ikke nemt ud i den her weekend. Vi kender vores styrker, og de er ikke på den her bane, men det burde ikke være SÅ slemt.

- Vi ved, at bilen er god de fleste steder. Vi skal bare have lidt mere ud af den, siger Magnussen.

Af topholdene var Red Bull klart bedst under træning. Mercedes-teamchefen Toto Wolff forventer kun at være tredjehurtigste team i Monaco; man kan ikke være hurtigst på alle baner, konstaterer han.

Rivaler og dommerne var efter Romain Grosjean oven på crashet i Barcelona. Foto: All Over Press Sport og Spil Grosjeans onde spiral: Han har Kevin på hjernen

Sport og Spil En halv times F1-baggrund: Grosjeans kvaler, Kevins fremtid og gamle unoder

Der var store smil hos Hass-cheferne Gene Hass og Günther Steiner efter Kevin Magnussens femteplads i Bahrain. Det er præstationer som den, der har styrket hans position på det amerikanske team. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Spillet om Kevins kontrakt: Ferrari-flirt presser Haas

Jan Magnussen holder igen af Formel 1, men har aldrig været en af de fædre, som har været med på sidelinjen hele tiden. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Jan Magnussen om Kevins opvækst: 'Seriøst, jeg var der jo ikke'

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere