Haas på Red Bull-jagt: - Hullet lukker

Red Bull er uden for rækkevidde for midterholdene, når løbet går i gang i Bahrain, men hos Haas glæder man sig over, at topholdenes forspring er mindre denne sæson

Hvordan reagerede Haas på Kevin Magnussens kvalifikation, og hvad forventes af dagens race. Ekstra Bladets udsendte debatter. Video: Jan Sommer

SAKHIR (Ekstra Bladet): Flere rene weekender uden problemer i nogen sider af garagen er nøglen for Haas-teamet til at nå sit ambitiøse mål om at forbedre sidste års femteplads i konstruktør-VM.

I Bahrain var det Romain Grosjeans blokering af Landon Norris og efterfølgende gridstraf, som ærgrer teamchef Günther Steiner; også selv om fejlen sådan set lå hos ingeniørerne og Sebastian Vettel.

Men Haas-bossen glædede sig over, hvordan midterholdene nærmer sig topholdene, og hvor tæt de var på at slå begge Red Bull under tidtagning. 

Målet er for søndag er dog ‘kun’ bedst efter topholdene, selv om Kevin Magnussen blot var fem tusindedele fra Max Verstappen, og Pierre Gasly starter som 12’er.

- Det realistiske er altid bag de tre store. Men søndag er en ny dag. De ser ud til at være hurtigere, men vi giver ikke op på forhånd, gør vores bedste og ser, hvad det bringer.

'Best of the rest' for andet løb i træk er målet for Haas og Kevin Magnussen søndag i Bahrain. Foto: Jan Sommer
'Best of the rest' for andet løb i træk er målet for Haas og Kevin Magnussen søndag i Bahrain. Foto: Jan Sommer
 

- Det positive er, at hullet lukker. Det er positivt for alle, for det giver spænding, selv hvis vi ikke fanger dem i løbet. For et år siden var vi næsten et sekund efter dem, og nu er vi på niveau med dem i en kvalifikation. Sidste år tog de os med en omgang i alle løb, måske gør de ikke det i år …

- På et tidspunkt bliver vi hurtigere. Forhåbentligt, siger Günther Steiner.

Sidste år var der 1,4 sekunder fra Kevin Magnussen til bedste Ferrari under kvalifikation. Lørdag kun 0,9 sekunder. Springet til Mercedes var knap 0,6 sekunder mod 0,9 sekunder for 12 måneder siden.

- De er så meget større de her hold og kan forberede sig meget bedre. Men vi indhenter dem stille og roligt. Det er muligt for os. Vi forbedrer os stille og roligt og kommer nærmere på dem, siger Haas-bossen.

Kevin Magnussen er enig i sin chefs udlægning og holder søndag mere øje med sidespejlene end foran ham. At han næsten slog Max Verstappen var en undtagelse fra reglen.

- Der er helt sikkert et mindre forspring. Men hvis forskellen er et halvt sekund, vil vi være bagud ni ud af ti gange. Det ser bedre ud med kun et halvt sekund, men selv med den margen vil du være bagud hver gang. De er stadig foran.

- Er der to-tre tiendedele, kan du begynde at håbe, at en god omgang kan gøre forskellen. I denne weekend var det sådan, men jeg tvivler på, at det bliver ved. 

- Men jeg er glad for at være skuffet over at blive slået af en Red Bull, griner han.

Fra 12. pladsen bliver Pierre Gasly også en trussel, selv om franskmanden har haft problemer hele weekenden. Banen i Bahrain er nem at overhale på, og i løbstrim er Red Bull-raceren et andet væsen.

- Sidste år i Østrig slog jeg en Red Bull i kvalifikationen og blev stadig taget med en omgang. Normalt favoriserer løbet de store teams. I kvalen med nye dæk er forskellen mellem bilerne mindre, men i løbet bliver det mere kompliceret. Vi er klar, hvis der en chance at udnytte, siger Romain Grosjean.

Der er et langt stræk ned mod det skarpe og tricky første sving på Bahrain International Circuit. Først og fremmest gælder om det komme helskindet igennem det.

Teoretisk er to pitstop hurtigere end et på denne bane, men forventningen er, at en et-stopper på medium og hard også kan have sine fordele.

Der trænes pitstop hos Haas. Her bliver højre bagdæk skiftet et splitsekund senere. Foto: Jan Sommer
Der trænes pitstop hos Haas. Her bliver højre bagdæk skiftet et splitsekund senere. Foto: Jan Sommer
 

Første mand med frit dækvalg er Daniel Ricciardo, som formentlig bliver en trussel i kampen om midterfeltet, som Nico Hülkenberg var det i Australien.

Endelig har McLaren vist styrke.

- Det bliver en god kamp mod Haas. Red Bull bliver hurtige. Renault ligeså, og Toro Rosso er normalt gode her i løbstrim. Det bliver tæt mellem en et og en to-stopper. Jeg tror, vi får flere strategier at se, siger McLarens Carlos Sainz.

Renault og især Daniel Ricciardo presser sig også på til et godt resultat i Bahrain. Foto: Jan Sommer
Renault og især Daniel Ricciardo presser sig også på til et godt resultat i Bahrain. Foto: Jan Sommer
 

Formel 1 - 29. mar. 2019 - kl. 06:13 Red Bull-boss: Haas underpræsterer

Formel 1 - 28. mar. 2019 - kl. 18:58 Tidlig fyraften: Kevin kan smutte før tid

Formel 1 - 30. mar. 2019 - kl. 06:58 2021-regler lækket: Store ændringer i F1

Charles Leclerc scorede lørdag sin første pole-position for Ferrari. Hvordan han tackler den opgave med teamkammeraten Sebastian Vettel ved sin side og to jagtende Mercedes-sølvpile bagved indeholder flere ubekendte.

Ikke mindst fordi det søndag blæser en del i Bahrain, hvilket rykker ved bremsepunktet i det tricky første sving …

Bahrains Grand Prix køres fra klokken 17.10 - følg med live på ekstrabladet.dk

Sport og Spil Mød Kevins crew: 'Han er en af drengene'

Sport og Spil Så vild er Kevins nye racer

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Jakob Hovgaard følger Kevin Magnussen som fysioterapeut og praktisk gris. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

Formel 1 - 30. mar. 2019 - kl. 22:52 Kevin lykkelig efter superkval

8 kommentarer
Vis kommentarer