Haas-rivaler under pres: Straffe på vej

Daniil Kvyat starter Frankrigs Grand Prix bagerst efter allerede at have taget sæsonens fjerde motor. Flere straffe venter de Renault- og Honda-drevne teams

Det er tid til Formel 1 i Frankrig. Bliv klogere på Paul Ricard-banen.

Kørere med Mercedes- og Ferrari-motor fortsætter med at have en fordel denne sæson. Selv om både Renault og Honda haler kraftigt ind, hvad V6-hybridernes ydelse angår, halter det stadig med driftsikkerheden.

I Frankrig introducerer Honda sæsonens tredje specifikation af motoren, hvor tre motorenheder i princippet skulle holde en hel sæson.

Også Renault har en opdateret version af sin motor klar.

Det betyder motorstraffe allerede denne weekend og med garanti flere på sigt til flere af Kevin Magnussens og Haas F1 Teams rivaler.

Daniil Kvyat starter Frankrigs Grand Prix bagerst, fordi han allerede har taget sin fjerde Honda-motor i år. Teamkammeraten Alexander Albon venter med at få den nye til Østrig næste uge, så ikke begge bliver straffet i dette løb.

Renault har en lignende udfordring.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Carlos Sainz Jr. kan også se frem til en gridstraf senere på sæsonen. Foto: CHRISTOPHE SIMON/Ritzau Scanpix
Carlos Sainz Jr. kan også se frem til en gridstraf senere på sæsonen. Foto: CHRISTOPHE SIMON/Ritzau Scanpix

Daniil Kvyat starter bagerst i Frankrig. Og Nico Hülkenberg bliver straffet, hvis han skal have glæde af den nye Renualt-motor. Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix
Daniil Kvyat starter bagerst i Frankrig. Og Nico Hülkenberg bliver straffet, hvis han skal have glæde af den nye Renualt-motor. Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix
 

Daniel Ricciardo har fået den nyeste specifikation, som er australierens tredje og derfor inden for reglerne. Han får dog med garanti brug for mindst yderligere en enhed, så der kommer en straf senere på sæsonen.

Nico Hülkenberg er på sin fjerde (!) enhed, så når han tager den nye, får det også konsekvenser. Franskmændene ville ikke have, at han startede bagerst på hjemmebane.

Hos kunde-teamet McLaren er Carlos Sainz på sin tredje motorenhed med 14 grandprixer igen, så dem slipper spanieren ikke ustraffet igennem.

Kevin Magnussen har aldrig før haft så meget lyst til at udgå som i Montréal i forrige weekend. Foto: Haas F1 Team Formel 1 - 20. jun. 2019 - kl. 19:34 Var ved at gå amok: Godt chefen lukkede kæften på mig

Se også: Hylder F1-stjerne: Skræmte indbrudstyve på flugt

Renault har dog taget et stort skridt i den rigtige retning. Deres 2019-motor er forbedret med omtrent 50 hestekræfter, så den dermed skulle være på niveau med Mercedes' og Ferraris 2018-modeller.

Problemet for dem var, at den havde en designfejl både i forbrændingsmotoren og hybridsystemet, som nu skulle være fikset. Rivalerne står ikke stille, så Renault-motoren skulle ved starten af sæsonen stadig mangle omkring 25 hk til Mercedes og Ferrari.

Red Bulls Max Verstappen og Pierre Gasly kan også se frem til mindst et løb, hvor de skal starte bagerst. Duoens tredje enhed giver en ny turbo lidt mere ydelsen, men de får begge brug endnu en - som minimum.

Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Montreal: Kevin smadrede for 12 millioner

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Haas - og de øvrige teams med Mercedes- og Ferrari-motor - har en fordel af mere driftsikre motorer. Foto: GERARD JULIEN/Ritzau Scanpix
Haas - og de øvrige teams med Mercedes- og Ferrari-motor - har en fordel af mere driftsikre motorer. Foto: GERARD JULIEN/Ritzau Scanpix
 

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere