Haas slap fra crashfest: - Vi er et godt sted

- Vi er et godt sted, konstaterer Romain Grosjean oven på hæderlig fredag, som Haas-teamet slap nogenlunde uskadt igennem - i modsætning til topholdene

Denne uge køres der Formel 1 i Østrig. Bliv klogere på Red Bull Ring her

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Ekstreme varmegrader med over 30 grader i luften, over 50 grader på asfalten kombineret med pludselige vindstød  og Pirelli-dæk er en farlig cocktail for Formel 1-racere.

Disse faktorer er ‘ikke gode venner’ for at bruge Romain Grosjeans ord.

- Når du mister grebet, er det meget svært at redde bilen, siger han.

Hvilket skete for alle tre topteams.

Normalt sker der ikke det store under fredagens træninger, men på Red Bull Racing var særligt anden session et rent actionbrag.

Max Verstappen og Valtteri Bottas smadrede begge deres racere, og Sebastian Vettel var yderst heldig med ikke at sende sine Ferrari-mekanikere på overarbejde.

På grund af de to afbrydelser er det svært at sige noget definitivt om hakkeordenen denne weekend. Ingen garantier for at Ferrari stadig er hurtigst, når det bliver alvor.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Sebastian Vettel var meget heldig med ikke at smadre sin Ferrari. Han tog den videre gennem en grusgrav herfra ... Foto: Erwin Scheriau/Ritzau Scanpix
Sebastian Vettel var meget heldig med ikke at smadre sin Ferrari. Han tog den videre gennem en grusgrav herfra ... Foto: Erwin Scheriau/Ritzau Scanpix
 

Max Verstappen nåede slet ikke ud på soft-dækket, før det var game over. Foto: Erwin Scheriau/Ritzau Scanpix
Max Verstappen nåede slet ikke ud på soft-dækket, før det var game over. Foto: Erwin Scheriau/Ritzau Scanpix

Valtteri Bottas' crash var så voldsomt, at han skulle en tur forbi lægen. Foto: ANDREJ ISAKOVIC/Ritzau Scanpix
Valtteri Bottas' crash var så voldsomt, at han skulle en tur forbi lægen. Foto: ANDREJ ISAKOVIC/Ritzau Scanpix
 

Kun de færreste kørere fik sat rene omgange på den bløde dæktype, men tilsyneladende er Haas tilbage i kampen om at være i toppen af midterfeltet - i hvert fald på en enkelt omgang.

Romain Grosjean var hurtigst hos Haas med sjettebedste tid lige efter Carlos Sainz for McLaren, som igen ser stærke ud.

- Det minder igen mere om, hvor vi gerne vil være - i mikset med de andre. Men der er bestemt stadig steder, hvor vi kan forbedre os. Jeg tror, vi er et godt sted denne weekend, siger Grosjean. 

Under de ekstreme varmegrader kan farten på den blødeste dæktype vise sig ligegyldig. Som på Paul Ricard sidste weekend vil det være formentlig være en ulempe at kvalificere sig til top ti på dækket med de røde dæksider.

- Topholdene vil helt sikkert ikke kvalificere sig på soft. De føles meget svære, når det er så varmt. Mediumdækket virker samtidigt konkurrencedygtigt, så du foretrækker det, hvis du har valget, siger han.

Kevin Magnussens teamkammerat prøver denne uge det hydrauliske baghjulsophæng, som danskeren kørte med første gang i Canada. Teamet får ifølge Ekstra Bladets oplysninger først et sæt til begge biler efter sommerpausen.

Men de regner ikke med, at der er en verden til forskel på det og det mekaniske.

Danskeren var et par tiendedele efter i anden træning, men fik ligesom mange afbrudt sine hurtige forsøg to gange.

- Der var mange uheld, og mange som ikke fik det maksimale ud af deres nye dæk. Men ingen alarmer herfra, konstaterer Magnussen.

Teamets største udfordring, farten i selve løbet, blev de ikke så meget klogere på.

Romain Grosjean rev på forunderlig vis et så stort hul i sit sæt medium-dæk, at teamet ikke af sikkerhedsmæssige grunde fik lov af Pirelli til at køre ud på det i sidste del af træningen. Ergo har de ingen data om den dæktype, halvdelen af løbet skal køres på.

Farten på det hårde dæk så hæderligt ud i den anden side af garagen uden at være lige så prangende som eksempelvis McLaren. 

- Det så ikke dårligt ud, men det er meget svært at blive klog på. Nogle af de hurtige teams var meget langsomme og andre, som ikke burde være hurtige, var rigtig-rigtig hurtige, siger danskeren.  

- Vi har haft en god fornemmelse mange gange, hvor det har endt med ikke at være lige så godt i løbet. Nu får vi se det. Det kan ikke blive ved, og på et tidspunkt må vi ramme rigtigt. I dag føles det okay, lad os se hvad der sker i morgen.

Efter nedturen i Frankrig havde Haas en hæderlig fredag. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix
Efter nedturen i Frankrig havde Haas en hæderlig fredag. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix
 

Som altid var de østrigske ‘pølsekerbs’ et tema på Red Bull Ring, som er sat i verden for at holde bilerne inden for de hvide linjer og væk fra de afkørselsarealerne.

Nico Hülkenberg smadrede både næse, frontvinge og gulv, da han under første træning tog en tur over dem.

Tyskeren fandt dem lidt for ekstreme, hvilket hans egen teamkammerat Daniel Ricciardo var uenig i. Hos Kevin Magnussen var der heller ikke megen opbakning for synspunktet. 

- De er der, og så må man køre uden om. Sådan er det. Der må gerne være en konsekvens ved at lave en fejl. For mig er det intet problem, siger han.

Se også: Tommel op fra Romain: Imponeret over danskere

Formel 1 - 28. jun. 2019 - kl. 10:43 Stjernen målløs: - Han stjal et point

I det hele taget var Renault dagens negative overraskelse. Duoen var kun hurtigere end Williams plus Lance Stroll og virkede reelt rundt på gulvet.

Dagen blev indledt med et møde mellem holdene, det internationale motorsportsforbund, FIA, og dækleverandøren Pirelli, hvor tilbagevenden til sidste års dæk var på dagsordenen efter massiv kritik fra Ferrari og Red Bull af den sæsons gummi. Med stemmerne 5-5 sker der intet på den front.

Fra denne sæson er Gary Gannon skiftet fra den franske til den danske side af Haas-garagen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Løbsingeniør: Måtte knække koden til Kevin

Sport og Spil Debriefing fra Frankrig: Ét sæde åbent hos Haas

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere