Haas tæt på diskvalifikation: Romains racer var ulovlig

Efter Italiens Grand Prix har Renault nedlagt protest mod Romain Grosjeans sjetteplads

Haas-føring i fare, da Renault nedlægger protest mod Grosjeans sjetteplads. Foto: Jan Sommer
Haas-føring i fare, da Renault nedlægger protest mod Grosjeans sjetteplads. Foto: Jan Sommer

Trods et decideret lorte løb fra Kevin Magnussen var Italiens Grand Prix som udgangspunkt godt for Haas som team.

Romain Grosjean scorede en sjetteplads og otte point. Dermed overtager det lille amerikanske team fjerdepladsen i konstruktør-VM a point med Renault.

Men efter løbet af Renault nedlagt protest mod Romain Grosjean placering.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger drejer det sig om en lille detalje på Haas-raceren, som det amerikanske team allerede har været i kontakt med det internationale motorsportsforbund FIA om, og en ting, der skal bringes i orden før Singapore.

Stewards indkaldte repræsentanter fra begge teams kl. 18.30.

Hverken Renault eller Haas ønsker at give kommentarer, før efter de har været hos stewards.

Teamchef Günther Steiner tog dog situationen ganske roligt, da Ekstra Bladet talte med ham før mødet.

- Jeg har kun kort set protesten. Det er fint, vi hører på dem, og så ser vi, hvad vi gør, siger han uden at ville uddybe nærmere.

På sin briefing efter løbet fortæller løbsdirektør Charlie Whiting, at det drejer sig om den forreste kant på Haas-racerens gulv.

- Det handler om geometri.

Dette gulv er en opdateret version, som teamet introducerede første gang på Spa for en uge siden.

Klokken 21 meddelte det internationale motorsportsforbund, at gulvet på Romain Grosjean ikke levede op til det tekniske reglement.

Derfor risikerer han at blive diskvalificeret.

Den slags er en alvorlig sag og kan derfor trække i langdrag, når holdenes advokater også bliver blandet ind i processen.

Hvornår en endelig afgørelse ligger klar, er endnu uvist.

Ekstra Bladets vanlige chat med Jason Watt, der samler op på weekendens grandprix, er flyttet til tirsdag. Så saml alle jeres bedste spørgsmål til Formel 1-eksperten, der til den tid er klar til at analysere det dramatiske løb på Monza.

Se også: Kevin rammer bunden: Romain redder dagen i Ferrari-flop

Se også: Langer ud efter Ferrari: Ring nu til ham her

 

26 kommentarer
Vis kommentarer