Haas-teamet bestod i regnen: Ren overlevelse

Som den hektiske kvalifikation udviklede sig, var Haas-teamet godt tilfredse med at få begge biler i top ti

HUNGARORING (Ekstra Bladet): Ederne fløj over radioen i slutningen af den hektiske kvalifikation til Ungarns Grand Prix, hvor regn og skiftende forhold gjorde forholdene tricky og uforudsigelige.

Romain Grosjean bandede (meget) over Max Verstappen, som kom i vejen på franskmandens sidste to forsøg, mens Kevin Magnussen var knotten over manden på pole-position - Lewis Hamilton - som unødvendigt holdt danskeren tilbage.

Dommerne skred ikke ind, og forholdene så svære, at tilgivelse er nem. Også fra de involverede Kørerne kunne vitterligt ikke se ret meget.

Så da adrenalinniveauet var faldet, lød konklusionen fra både kørere og teamchefen, at femte startrække med Kevin Magnussen forrest som nier egentlig var ret hæderligt under de betingelser.

- Det er første gang i denne sæson, at vi kører under våde forhold. På grund af vores sparsomme lager af reservedele kører vi aldrig træning, når det er vådt, så vi vidste ikke helt, hvad vi skulle gøre. Tydeligvis var vores niveau ikke fantastisk, for selv Kevin var tre sekunder fra Renaulten, siger Romain Grosjean til Ekstra Bladet.

Franskmanden starter tier og har Daniel Ricciardos Red Bull bag sig, mens det lykkes både Carlos Sainz (Renault) og begge Toro Rosso at klemme sig ind foran Haas.

Der blev skiftet rundt mellem tre dæktyper til den intense kvalifikation. Foto: Glenn Dunbar/LAT Images/REX/ALL OVER PRESS
Der blev skiftet rundt mellem tre dæktyper til den intense kvalifikation. Foto: Glenn Dunbar/LAT Images/REX/ALL OVER PRESS
 

Bilen fungerede slet ikke så godt på regnvejrsdækket som under træning; selv på intermediate var den klart hurtigere, så der var et par sekunder fra Kevin Magnussen op til Brendon Hartleys Toro Rosso og fire sekunder til Mercedes i forreste række.

- Noget på med dækkene skal vi gøre bedre, for under tørre forhold var den helt fantastisk. Vi overlevede en svær kvalifikation og på den operationelle side, gjorde vi det godt. Under våde forhold har vi noget at arbejde med, siger Grosjean.

Egentlig var Kevin Magnussen også ved godt mod.

- Det positive i dag er, hvordan vi klarede det som team. Jeg synes ikke, vi lavede nogle fejl. Det var fandens tricky, forholdene skiftede, og der var mange svære beslutninger. Teamet gjorde det fantastisk, så det er jeg glad for, siger danskeren.

Faktisk var Haas-teamchefen endnu gladere for lørdagens resultat end hans egne kørere.

- Vi ønsker ikke at tage for store risici for en enkelt position, og jeg synes, at begge gjorde det godt. Ni og ti er fint, og der er ingen skader på bilen. Under forhold som disse kan du aldrig gøre det helt rigtigt. For femte gang i træk har vi begge biler i top ti. Vi er glade, siger Günther Steiner.

Han bemærker også, at det hverken lykkes for Renault eller Red Bull at få begge kørere med ind i kval-finalen.

- Se på alle andre med to biler i top ti, og det var hektisk. Du kan altid blive bedre, men vi lavede ingen store fejl. Vi var et af få hold med begge biler i Q3. Selv ikke Red Bull fik begge med ind, og de er et stort team. Hvis du prøver at være for cool, løber du tør for tid, siger han.

Se også: Haas' tætte Ferrari-bånd: Folk misforstår én ting

Se også: F1-team i problemer: Retten skrider ind

Er man bagklog, ville det formentlig have været nemmere at få varme ind i dækkene, hvis man var blevet ude og havde brugt samme sæt til hele kval-finalen i stedet for at skifte til nye. Men debatten er lidt ligegyldig under så ekstreme forhold, hvor ingen gør alt perfekt. 

- Mine kørere ved, at de ikke skal tage for store risici. Vi kan kun tabe på det, hvis vi sætter den i væggen i Q1. Selv hvis vi i Q3 prøver at blive sekser med en stor risiko, er det ikke klogt, for så sidder vi hurtigt her, og I kalder mig dum. Vi kørte konservativt, siger han.

Se også: Haas-duo tordner mod stjerner: - Red Bull'en fuckede mig totalt

Se også: Vil trodse reglerne: Vi har verdens smukkeste kvinder

Se også: Haas-boss populær hos kørerne: - Alle banker på døren

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere