Haas tror på gentagelse: Forhåbentlig topper vi

Oven på en veloverstået vintertest vil alt andet end point i Australien være en skuffelse for Haas-teamet

Günther Steiner flankeret af sine to stjerner ved præsentationen af Haas-teamet forud for denne sæson. Foto: Ritzau Scanpix
Günther Steiner flankeret af sine to stjerner ved præsentationen af Haas-teamet forud for denne sæson. Foto: Ritzau Scanpix

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Haas kommer til Melbourne med ‘håb’ og ‘entusiasme’ for at bruge Kevin Magnussen ord. Men ellers tør hverken den danske racerkører eller konkurrenterne i Formel 1’s tætte midterfelt spå for meget om, hvordan rangordenen ser ud ved sæsonstart.

Men kvalifikation uden for top ti vil være en skuffelse, erkender Kevin Magnussen, så helt skidt ser det ikke ud.

Teamchef Günther Steiner er ligeledes positiv. Han forventer, at teamet ligesom sidste år kan gøre sig gældende forrest i midterfeltet efter de tre topteams.

- Jeg tror, vi ligger mellem fire og seks. Men det er så tæt i år, siger han.

- Renault er der. Jeg tror, Alfa Romeo er ret stærke. Og jeg ved ikke helt, hvor de andre er. Toro Rosso så stærke ud på et tidspunkt. Vi undervurderer ingen.

Günther Steiner følger med i testkørslen i Barcelona. Foto: Jan sommer
Günther Steiner følger med i testkørslen i Barcelona. Foto: Jan sommer
 

Vurderingen sker ud fra testtider, men da selv ti kilo brændstof gør en forskel, er det umuligt at udregne præcist, hvordan holdene fordeler sig.

- Inden for tre tiendedele er der en tre-fire teams nu. Forhåbentligt er vi på toppen, konstaterer Steiner.

Længere nede af paddocken er Kevin Magnussens tidligere chef Frederic Vasseur endnu mere forsigtig.

- Selv søndag aften vil billedet ikke stå klart. Alle hold forbereder sig forskelligt, og hvis du kigger på de seneste ti år, er Melbourne ikke repræsentativ for sæsonen, siger Alfa Romeo-teamchefen til Ekstra Bladet.

- Jeg laver ingen forudsigelser, for det ser meget tæt ud, og vi havde lidt problemer i den anden testuge. Begyndelsen af sæsonen bliver hård, men meget bedre end sidste år. Vi skal nok bruge et par løb for at komme i gang.

For Haas bliver det store spørgsmål om de kan få denne uges soft-dæk (C4) til at fungere. Typen drillede under test; ganske vist under køligere temperaturer end i Australien.

- Det er en udfordring, og det ville være fantastisk at være hurtig på alle dæktyper. Derfor tester du for at forstå dem. Men i Barcelona vil jeg hellere være hurtig på de hårde typer, for de skal bruges til løbet. C4 og C5 er ikke designet til Barcelona. Vi var ret solide på de hårdere typer under test. Vi får at se, hvordan det overføres til her, konstater Günther Steiner.

Charlie Whiting - eller bare Charlie, som alle kaldte ham - i samtale med Nico Hülkenberg. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 14. mar. 2019 - kl. 02:29 Tragisk start på F1-sæson: Løbsdirektør død


Se også: Verdensmester dropper manager med grum fortid

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere