Hak i selvtilliden: Kevin med halen mellem benene

Kevin Magnussen er pludselig røget meget langt ned på den powerranking, som amerikanske ESPN laver før hvert løb

Kevin Magnussen kører i Frankrig i den kommende weekend, men han er dykket gevaldigt på ESPNs powerranking. Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen kører i Frankrig i den kommende weekend, men han er dykket gevaldigt på ESPNs powerranking. Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix

En tredjedel af Formel 1-sæsonen er overstået og i weekenden køres grandprix nummer otte, når Frankrig lægger asfalt til en god gang racerløb.

Hos amerikanske ESPN rangerer de før hvert eneste løb hver eneste kører i en såkaldt Power Ranking. De tager ikke højde for bilernes styrke eller, men fokuserer udelukkende på, hvilke kørere der er hotte for tiden.

Og Kevin Magnussen har mistet en del placeringer og er røget fra en tredjeplads senest og er nu helt nede som nummer 15 på listen.

- Det er tydeligt, at Magnussen kommer til Frankrig med et hak i selvtilliden og halen mellem benene, lyder det i vurderingen.

- Jeg sagde sidste gang, at hans selvtillid måtte være skyhøj, men okay det er fair at sige, at den må have fået et betydeligt hug efter det store crash i kvalifikationen i Canada.

- Han havde så stærk en start på sæsonen, at man næsten kunne tilgive den ene fejl, men det endte ikke her, da K-Mag kritiserede den ombyggede bil kun for at blive sat på plads offentligt af teamboss Gunther Steiner.

- Det er, hvad man kalder at have en 'shocker', som ESPN skriver det og hentyder til slang for at have haft en rigtig skidt præstation.

Kevin Magnussen under løbet i Canada. Foto: Ritzau Scanpix/Dan Istitene
Kevin Magnussen under løbet i Canada. Foto: Ritzau Scanpix/Dan Istitene
 

Team-kammeraten Romain Grosjean vurderes mere hot end danskeren og er rykket fra nummer 14 til nummer 11.

- Hvor mange stiger er Grosjean gået under i sin tid? Han er jo seriøst uheldig, lyder det.

- På papiret har hans teamkammerat Kevin Magnussen haft en mere imponerende sæson til dato, men det hele kan være på vej til at vende her, hvor franskmanden ankommer til sin hjemmebane.

- Resultaterne har ikke helt været der, men Grosjean har set langt bedre ud på det seneste og er bestemt den Haas-kører, der lige nu står godt hos team-boss Gunther Steiner, lyder det.

Lewis Hamilton, Max Verstappen, Sebastian Vettel og Daniel Ricciardo topper listen som nummer 1, 2, 3 og 4, mens Magnussen kun har Lance Stroll, Kimi Raikkonen, Pierre Gasly, Antonio Giovinazzi og Robert Kubica under sig.

Se også: Stik mod sædvane: Derfor satte chefen Kevin på plads

Se også: Efter total katastrofe: Kevins store bekymring

Se også: Hylder F1-stjerne: Skræmte indbrudstyve på flugt

Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Montreal: Kevin smadrede for 12 millioner

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere