Hamilton forarget over Red Bull-test: Ligner et skide skjold

Red Bull viste i Rusland sit forslag til øget beskyttelse af Formel 1-kørernes hoveder - Lewis Hamilton er langt fra begejstret

(Foto: All Over Press)
(Foto: All Over Press)

Det internationale motorsportsforbund FIA har kurs mod at indføre mere beskyttelse af kørernes hoveder i Formel 1, efter Jules Bianchi mistede livet som følge af en ulykke på Suzuka i 2014, og Indycar-køreren Justin Wilson sidste år blev dræbt, da et vragstykke ramte ham på hjelmen.

Red Bull viste fredag sit forslag under første træning i Sochi; en slags skærm som beskytter køreren forfra, men til gengæld ikke hjælper så meget fra siden.

Formel 1 har haft åbne cockpit siden sin fødsel, så tankerne om delvist at lukke kørerens cockpit er kontroversielle.

Hovedparten af kørerne støtter tankerne ud fra devisen sikkerhed frem for alt.

Men især den forsvarende verdensmester Lewis Hamilton er kritisk. Hvilket han også var, da Ferrari under forsæsonens test gav sit bud på en løsning - en bøjle eller såkaldt 'halo'.

Sådan ser Red Bulls forslag ud - en slags forrude, som skal yde ekstra beskyttelse til kørerens hoved. (Foto: Allover)
Sådan ser Red Bulls forslag ud - en slags forrude, som skal yde ekstra beskyttelse til kørerens hoved. (Foto: Allover)
 

Lewis Hamilton fastholder, at Formel 1 frem for alt skal være cool og stadig farligt.

- Den skærm ser så grim ud. Det ligner et skide politi-skjold, sagde Lewis Hamilton på sin pressekonference i Sochi.

- Du har den her cool, elegante og futuristiske Formel 1-bil, og så placerer du et skjold på toppen af den.

- Og hvad angår den anden (Ferraris bøjle-forslag) angår. Kulfiber-strukturen var god, men Fernando (Alonso) ville næppe kunne have kommet ud af sin bil, da han kørte galt i Melbourne, siger Hamilton.

Før han tilføjer, hvor vigtigt det er, at FIA tager sikkerheden alvorligt.

Det eneste område i Formel 1, hvor FIA er enerådende, er i spørgsmål om sikkerhed, og de ønsker en form for ekstra beskyttelse af cockpittet allerede i 2017.

Kimi Räikkönen testede denne bøjle før sæsonen i Barcelona. (Foto: Allover)
Kimi Räikkönen testede denne bøjle før sæsonen i Barcelona. (Foto: Allover)
 

Mercedes' verdensmester ville foretrække, at man beholdt det åbne cockpit, som det er. Selv om der er gjort enorme og vigtige fremskridt for sikkerheden, skal der stadig være et element af fare. 

- Når jeg sætter mig i bilen, ved jeg, at der er en fare. Sådan har det været, siden jeg begyndte som otteårig. Den risiko er jeg villig til at tage, og det samme er alle andre kørere, som nogensinde har sat sig i en Formel 1-racer.  

- Som barn ser man Formel 1 og tænker 'de er skøre, de kan dø når som helst ... Alle, som har set Formel 1, kommer til mig og siger 'åh, det er så farligt'.

- Det er en stor del af forklaringen af, hvorfor de er så imponerede over, hvad vi laver. Fjern det element, og så kan enhver gøre det ... næsten.

Her fører Jackie Stewart sin Matra Ford rundt i Monacos gade på vej mod verdensmesterskabet i 1969. (Foto: AP) Sport og Spil F1-historie: De dødbringende år

Se også: Flere Renault-talenter får chancen: Kevin misser mere træning

Hvad mener du? Er Formel 1 det samme, hvis man beskytter cockpittet yderligere eller helt lukker det?

Daniel Ricciardo kørte en enkelt omgang med, hvad Lewis Hamilton på engelsk kaldte et 'bloody riot shield'. (Foto: AP)
Daniel Ricciardo kørte en enkelt omgang med, hvad Lewis Hamilton på engelsk kaldte et 'bloody riot shield'. (Foto: AP)
 

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere