Hamilton i VM-ekstase: Skal til Rusland - væk fra Formel 1

Lewis Hamilton, der kan opnå karrierens femte sejr på Silverstone i weekenden, har taget en uge fri for kunne følge det engelske landshold, når det britiske grandprix slutter søndag  

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

Den firdobbelte Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton er travlt optaget med Britisk grandprix, men det er ikke det eneste der fylder noget i hovedet på briten.

Hamilton er er så passioneret omkring fodbold, at han har ryddet sin travle kalender i hel en uge, for at kunne følge det engelske landshold, der står på tærsklen til at kunne bringe sig hele vejen til en VM-finale for første gang i et halvt århundrede.

Det skriver Daily Express.

Inden han kan holde helt fri, skal han dog lige have overstået løbet på den ikoniske Silverstone-bane, hvor han har sejret fem gange siden sin Formel 1-debut i 2007.

Kan overtage førstepladsen på Silverstone
Skulle det lykkedes Hamilton at sikre sig karrierens sjette Silverstone-sejr vil det medføre, at han igen kan indtage førstepladsen i den samlede Formel 1-stilling, der lige nu er besat af Sebastian Vettel, som fører over Hamilton med blot et enkelt point. 

- Jeg har allerede taget fri i ugen efter søndag, fordi jeg gerne vil være til stede i Rusland for at støtte England, siger Lewis Hamilton til Daily Express. 

Når Mercedes-køreren skal tage den lange rejse til Rusland, skal det nok blive en behagelig tur. Han ejer nemlig et meget iøjefaldende privatfly, der oven i købet har de engelske rød-hvide farver. 

Lewis Hamiltons privaltfly er et flot, rødt Bombardier Challenger 605. Han købte flyet tilbage i 2012 for omkring 140 millioner kroner. Foto: Imago sport/ALL OVER PRESS
Lewis Hamiltons privaltfly er et flot, rødt Bombardier Challenger 605. Han købte flyet tilbage i 2012 for omkring 140 millioner kroner. Foto: Imago sport/ALL OVER PRESS

Som professionel atlet kender Hamilton en del til at skulle præstere på allerhøjeste niveau, og han sender derfor også en mere faglig opfordring til de engelske spillere, inden de skal møde Sverige lørdag.

- Jeg håber, de sover og spiser godt, da det er en vigtig del af det, og at de i sidste ende går på banen og nyder det, siger Hamilton, der også sender rosende ord afsted mod dee engelske fans.

- Der er så meget pres på dem, men der er også stor opbakning til dem. England er kendt for at have meget begejstrede fans, der er meget passioneret omkring sport. Det ser man både her ved Silverstone og på fodbold stadions, siger den 33-årige racerkører, der også selv spillede fodbold som barn - oven i købet sammen med en af de engelske landsholdsspillere.

- Jeg ser ikke nok fodbold, men jeg spillede da jeg var barn og var meget passioneret omkring det. Jeg samlede på alle klistermærkerne og jeg kan huske at spille med Ashley i skolen, siger Hamilton, som voksede op i Stevenage i det østlige England, hvor han i skolen spillede fodbold med Ashley Young fra det engelske landshold.

Hamilton har flittigt vist sin støtte til det engelske mandskab på de sociale medier, senest efter kampen mod Colombia, hvor England med nød og næppe kunne hive en sejr hjem, efter kampen endte i straffesparkskonkurrence.

'Jeg er så stolt over vores drenge for deres udholdenhed og for aldrig at give op, skriver han på Instragram.

Skulle det lykkedes England at komme hele vejen til finalen, kan være, at Hamilton kommer i lidt af et dilemma - i hvert fald, hvis kampen skal spilles mod Brasilien.

Han er nemlig ved flere lejligheder blev set sammen med Brasiliens Neymar, og de to er tilsyneladende ret nære venner.

Se også: Mere Magnussen-medvind: Tilbage på prestigefyldt liste

Se også: Han lovede Magnussen et sæde: Nu er han selv fortid

Se også: Super-weekend falder perfekt: Så hurtigt kan Kevin score ny F1-aftale

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere