Annonce:
Annonce:

Hamilton kold over rivalens joke

Nico Rosberg stak et par gange til VM-kokurrenten Lewis Hamilton under torsdagens pressemøde forud for sæsonfinalen

Må den bedste mand vinde - Hamilton tøver et sekund, da Rosberg stikker hånden frem. Derefter blev det til et 30 sekunder langt, lettere akavet håndtryk til ære for fotograferne. (Foto: AP)
Må den bedste mand vinde - Hamilton tøver et sekund, da Rosberg stikker hånden frem. Derefter blev det til et 30 sekunder langt, lettere akavet håndtryk til ære for fotograferne. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Formel 1

ABU DHABI (Ekstra Bladet): Lewis Hamilton er sikker på at vinde VM-titlen i Formel 1, hvis han søndag bliver mindst nummer to i sæsonfinalen i Abu Dhabi, hvor der gives dobbelt pointtal. Englænderen er i de sidste seks løb sluttet på minimum andenpladsen.

Men presset er fortsat stort fra Nico Rosberg, der kun er 17 point efter i VM-stillingen. Og det kunne ses på torsdagens pressemøde, hvor der først skulle tages billeder af et håndtryk mellem de konkurrenter, som stod og så lettere akavede ud i situationen.

På selve pressemødet virkede Hamilton det meste af tiden koncentreret og en smule sammenbidt, mens Nico Rosberg var mere smilende. Forskellen i attitude kom allerbedst til udtryk, da Rosberg fyrede en lille joke af.

Audi-chef: Button har ikke besøgt mig

Annonce:

- Jeg er her for at vinde, men jeg har brug for lidt hjælp fra Lewis, hvis jeg skal blive verdensmester. Han må bare ikke slutte som nummer to. Så jeg håber, han finder på noget, grinede Rosberg med henvisning til, at Hamilton af og til har kørt sin bil så hårdt, at han er røget af banen eller udgået.

Ikke så meget som et skævt smil eller en kvik bemærkning fra Hamilton. Mens de andre kørere smilede, og pressen smågrinede, sad englænderen med stenansigt og så ud som om, han ikke havde hørt, hvad hans mangeårige konkurrent og ven sagde.

Det samme var tilfældet, da Rosberg senere fyrede en mere direkte stikpille afsted på spørgsmålet om, hvorvidt det bliver et fair løb søndag - Hamilton kan vinde VM-titlen, hvis han eksempelvis sørger for, at Rosberg ikke fuldfører løbet.

Kevin til danskerne: I bliver endnu mere stolte af mig

- Vil I tale sammen før løbet for at sikre, at det bliver et fair løb? spurgte en engelsk journalist.

- Nej, konstaterede Hamilton.

- I har ikke brug for at tale om det, eller I har allerede en indbyrdes aftale?

Annonce:

- Det er ikke nødvendigt. Vi har allerede diskuteret det i begyndelsen af sæsonen, og især efter løbet på Spa. Så der er ingen grund til at gentage det. Vi er ikke børn. Vi burde vide, hvad der er rigtigt og forkert, sagde Hamilton, inden Rosberg svarede på udsigterne til et fair løb:

- Lewis kan gøre noget for, at det bliver fair. Han kan bare selv køre fair. Så det er ikke sådan, at han ikke kan gøre noget.

Tidligere F1-kører: Drop Kevin, McLaren

Igen sad Lewis Hamilton med stenasigt og tænkte måske på, hvordan han har tænkt sig at reagere søndag, hvis han kommer i direkte infight med sin teamkollega.

Udover den psykologiske krig, som kører lige under overfladen, gav Hamilton udtryk for, at han ikke føler noget tungt pres før søndagens løb. Han har tidligere lavet gode resultater i Abu Dhabi.

Rosberg glæder sig.

Annonce:

- Det bliver helt sikkert en intens weekend. Jeg vil ikke kalde det et pres, men det bliver et intenst slag, og jeg ser frem til det. Det er den form for chance, jeg har arbejdet for i et stykke tid efterhånden, chancen for at vinde det sidste løb og tage titlen. Lewis er en stærk konkurrent, og det bliver en fed sæsonafslutning, sagde tyskeren.

Var det Buttons afskedstale?

Slutstilling om VM i Formel 1
1. Lewis Hamilton (Mercedes) 384 point
2. Nico Rosberg (Mercedes) 317
3. Daniel Ricciardo (Red Bull) 238
4. Valtteri Bottas (Williams) 186
5. Sebastian Vettel (Red Bull) 167

6. Fernando Alonso (Ferrari) 161
7. Felipe Massa (Williams) 134
8. Jenson Button (McLaren) 126
9. Nico Hulkenberg (Force India) 96
10. Sergio Perez (Force India) 59

11. Kevin Magnussen (McLaren) 55
12. Kimi Räikkönen (Ferrari) 55
13. Jean-Eric Vergne (Toro Rosso) 22
14. Romain Grosjean (Lotus) 8
15. Daniil Kvyat (Toro Rosso) 8

16. Jules Bianchi (Marussia) 2
17. Pastor Maldonado (Lotus) 2
18. Esteban Gutierrez (Sauber) 0
19. Max Chilton (Marussia) 0
20. Kamui Kobayashi (Caterham) 0
21. Marcus Ericsson (Caterham) 0
22. Adrian Sutil (Sauber) 0

Slutstilling for hold
1. Mercedes 701 point
2. Red Bull 405
3. Williams 320
4. Ferrari 216
5. McLaren 181

6. Force India 155
7. Toro Rosso 30
8. Lotus 10
9. Marussia 2
10. Sauber 0
11. Caterham 0

(1. plads 25 point, 2. plads 18 point, 3. plads 15 point, 4. plads 12 point, 5. plads 10 point, 6. plads 8 point, 7. plads 6 point, 8. plads, 4 point, 9. plads 2 point, 10. plads 1 point

I DET SIDSTE LØB I ABU DHABI GIVES DERES DOBBELT POINT

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: