Hamilton kræver klarhed om Alonso-crash

Opfordrede på kørermøde Formel 1's løbsdirektør til at orientere om det internationale motorsportsforbunds undersøgelse, skriver flere engelske aviser

Lewis Hamilton kunne ikke forstå, hvorfor FIA ikke har fortalt kørerne om, hvad deres undersøgelse af Alonsos ulykke viste. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Lewis Hamilton kunne ikke forstå, hvorfor FIA ikke har fortalt kørerne om, hvad deres undersøgelse af Alonsos ulykke viste. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

SEPANG (Ekstra Bladet): Forsvarende Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton benyttede fredagens kørermøde før grandprixet i Malaysia til at afkræve flere svar om Fernando Alonsos testulykke i Barcelona.

Briten bad gentagne gange det internationale motorsportsforbund FIA's løbsdirektør Charlie Whiting om at afsløre, hvad FIA's undersøgelse om ulykken havde vist.

Det skriver et bredt udsnit af de engelske reportere, som er til stede i Sepang.

Kilde skulle være andre personer, som var til stede på mødet, og denne beretter, at Fernando Alonso holdt sig tavs.

Herefter trak Charlie Whiting Mercedes-stjernen til side og forsikrede ham om, at data viste, at der ingen fejl var på McLaren-Honda-raceren.

Fernando Alonso kastede for første gang lys over den ulykke, der medførte, at han ikke deltog ved Australiens Grand Prix. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Formel 1 - 26. mar. 2015 - kl. 10:42 Endelig taler Alonso: Sådan oplevede han ulykken

Samtidig citerer Mirror Lewis Hamilton således:

- Fernando Alonso siger, at hans test-crash skyldtes et problem med styringen. I forhold til Fernando selv, virker det stadig uklart præcist, hvad der skete, og jeg ville gerne høre, hvad FIA har at sige om det.

Lewis Hamilton i aktion på Sepang International Circuit. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Lewis Hamilton i aktion på Sepang International Circuit. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

Hverken FIA's eller McLarens egen undersøgelse er offentliggjort. Alle tre kørere hos McLaren-Honda giver dog udtryk for, at bilen er helt sikker, ligesom der i data ikke er en nogen forklaring på ulykken.

Alligevel kan man ikke finde nogen uden for McLaren, som tror på, at hele historien om den testulykke er fortalt.

Fernando Alonso kom med lidt andre forklaringer om sin ulykke, end dem man har hørt fra hans team den seneste måned. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Formel 1 - 26. mar. 2015 - kl. 12:02 Uroen lurer: Alonso modsiger McLaren

Torsdag gav Fernando Alonso for første gang sin egen version af, hvad der hændte på Circuit Catalunya-Barcelona 22. februar og i dagene efter.

Forklaringen modstrider på stort set alle punkter, hvad teamet tidligere havde sagt.

Fernando Alonso kigger lettere skeptisk på sin nye McLaren-Honda-racer. Hurtig er den ikke. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Sport og Spil Mørkelagt: Derfor fortsætter mysteriet om Alonso

Kom onboard med Hamilton: Her tager han pole:

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere