Hamilton missede pole position i styrtregn

Nico Rosberg tog sin fjerde pole position i sæsonen, mens regnen væltede ned over banen i Austin

Nico Rosbergvar søndag hurtigste mand gennem vandmasserne, da kvalifikationen blev afbrudt efter Q2. (Polfoto)
Nico Rosbergvar søndag hurtigste mand gennem vandmasserne, da kvalifikationen blev afbrudt efter Q2. (Polfoto)

Det har regnet og regnet og regnet over Austin i Texas, hvor USA's Grand Prix afvikles i denne weekend, og det regnede også under den kvalifikation, der var blevet udskudt fra lørdag aften til søndag eftermiddag (dansk tid).

Lørdag aften blev kvalifikationen aflyst, og da kvalifikationen søndag kom i gang, lykkedes det kun at afvikle Q1 og Q2, inden regnen igen blev for voldsom til, at det var forsvarligt at drøne rundt med 250 km/t eller mere.

Dermed blev det resultatet af Q2, som blev afgørende for startrækkefølgen i løbet, der starter klokken 20 dansk tid.

Meget af Circuit of the Americas har stået under vand i denne weekend. Hvilket forhåbentlig giver et dramatisk og spændende løb søndag aften. (Polfoto)
Meget af Circuit of the Americas har stået under vand i denne weekend. Hvilket forhåbentlig giver et dramatisk og spændende løb søndag aften. (Polfoto)

Her var Nico Rosberg (Mercedes) hurtigst, 1/10 sekund foran teamkollega og VM-storfavoritten Lewis Hamilton. Det var Rosbergs fjerde pole position i sæsonen, og den tredje i træk. Hamilton er med sine 11 pole positions i sæsonen fortsat manden, man skal slå, hvis man vil starte forrest.

Lewis Hamilton kan genvinde VM-titlen allerede søndag, hvis han efter løbet er mindst 75 point foran konkurrenterne. Lige nu er afstanden til Sebastian Vettel (Ferrari) 66 point, mens afstanden til Rosberg er 73 point.

Mercedes-motoren er altså også i styrtregn dominerende, mens den aerodynamisk stærke Red Bull-racer også klarede sig fint i kvalifikationen med Ricciardo og Kvyat som 3 og 4 på startgridden. Ricciardo var dog omkring et sekund langsommere end begge Mercedes-racere.

Fernando Alonso har den fjerde og nyeste udgave af Honda-motoren i sin McLaren-racer, og det gjorde ham på 11. pladsen betydeligt hurtigere end teamkollega Jenson Button, omkring et sekund var der mellem de to McLaren-racere.

Se hele startrækkefølgen i USA's Grand Prix herunder.

Slut-stillingen i Formel 1 efter 19 løb

1. Lewis Hamilton (Mercedes) 381 point

2. Nico Rosberg (Mercedes) 322

3. Sebastian Vettel (Ferrari) 278

4. Kimi Räikkönen (Ferrari) 150

5. Valtteri Bottas (Williams) 136

6. Felipe Massa (Williamsa) 121

7. Daniil Kvyat (Red Bull) 95

8. Daniel Ricciardo (Red Bull) 92

9. Sergio Perez (Force India) 78

10. Nico Hülkenberg (Force India) 58

11. Romain Grosjean (Lotus) 51

12. Max Verstappen (Toro Rosso) 49

13. Felipe Nasr (Sauber) 27

14. Pastor Maldonado (Lotus) 27

15. Carlos Sainz (Toro Rosso) 18

16. Jenson Button (McLaren) 16

17. Fernando Alonso (McLaren) 11

18. Marcus Ericsson (Sauber) 9

19. Roberto Merhi (Manor) 0

20. Alexander Rossi (Manor) 0

21. Will Stevens (Manor) 0

22. Kevin Magnussen (McLaren) 0

Konstruktør-VM
1. Mercedes 703 point

2. Ferrari 428

3. Williams 257

4. Red Bull 187

5. Force India 136

6. Lotus 78

7. Toro Rosso 67

8. Sauber 36

9. McLaren 27

10. Manor 0

0 kommentarer
Vis kommentarer