Hamilton raser videre mod 'ulækre' Vettel: Vi skal ikke tale sammen!

Lewis Hamilton fortsætter med at svine rivalen Sebastian Vettel til oven på tyskerens dobbelte påkørsel af briten under Formel 1-grandprixet i Aserbajdsjan

Hamilton er stærkt utilfreds med konkurrenten. Foto: TV3 Sport
Hamilton er stærkt utilfreds med konkurrenten. Foto: TV3 Sport

Dramaet oven på søndagens Formel 1-grandprix i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, er slet ikke slut. Langt fra.

Hvis Shakespeare stadig levede, havde han skrevet et dystert stykke om grandprixet og måske kaldt det for 'Mord på ord i Baku'.

For knap en dag efter løbet, hvor safetycar var på banen tre gange, og det røde flag blev viftet med, er stjernen Lewis Hamilton nok engang ude med voldsomme svinere til sin evige rival Sebastian Vettel. Tyskeren, som bevidst påkørte Hamilton i Baku, mens der var safetycar, og efterfølgende fik en 10 sekunders stop-and-go-straf plus tre hak i licensen.

I minutterne efter løbet nåede Hamilton blandt andet at kalde Vettel og hans aktion for 'ulækker' samtidig med, at briten mente, at tyskeren kørte 'for farligt og med for stor risiko.

Det har fået Vettel til at sige, at han vil ringe til Hamilton for at redde de rodede tråde ud igen. Men han kan godt spare sig, mener briten.

- Jeg har hørt, hvad han har sagt. For det første; han har ikke mit nummer. For det andet; jeg taler kun med min kørsel på banen. Alt, hvad jeg tænker på, er, at jeg skal være fokuseret nu. Jeg vil vinde det hele i de sidste 12 løb, sagde han sent søndag aften ifølge Sky Sports.

Hamilton er stærkt utilfreds med konkurrenten. Foto: TV3 Sport
Hamilton er stærkt utilfreds med konkurrenten. Foto: TV3 Sport

Beskyldte Hamilton
Under selve løbet i Baku nåede Vettel at beskylde Hamilton for at bremse-teste ham, mens de kørte bag safetycar. Over radioen beklagede tyskeren sig og kaldte stop-and-go-straffen for hård, selvom han bevidst havde kørt op i Hamilton og videre op på siden af briten for at brokke sig og gestikulere.

Ren road rage-tilstand - men på lukket vej! Den manøvre fra Vettel fik Hamilton til at fare i flint i minutterne efter løbet.

- Hvis han vil bevise, han er en mand, burde vi gøre det uden for bilerne. Ansigt til ansigt, tordnede Hamilton.

Efter løbet havde Vettel også lidt og sige og fortsatte med at hævde, at han ikke havde gjort noget bevidst. Men han ønskede ikke en krig imellem ham selv og Hamilton.

- Jeg har ikke noget problem med ham. Jeg respekter ham meget for den kører, han er. Jeg synes ikke, det er det rette tidspunkt at tale om det her. Det vil jeg gøre kun med ham, sagde Vettel og uddybede:

- Jeg er villig til at redde det her ud med Hamilton, men jeg tror ikke, der er meget, der skal reddes ud. Jeg synes ikke, der er noget stort problem her.

Nicolas Kiesas analyse: Vettels egen skyld at han får en straf:

'Det er en skændsel'
Men det var Hamilton tydeligvis ikke enig med sin bitre rival i. Faktisk mente Hamilton, at Vettel slap alt, alt for billigt fra sin voldsomme aktion under safetycar.

- Han kører op på siden af mig og med vilje ind i en anden kører og slipper mere eller mindre af sted med det uden straf - han blev stadig firer - jeg synes, det er en skændsel. For at være helt ærlig: Jeg synes, han vanærede sig selv i dag, sagde Hamilton og rasede videre:

- Jeg synes, han kører farligt med risiko for en anden kører. Det var heldigt, at vi kørte så langsomt. Havde vi kørte hurtigere, ville det have været endnu værre. Forestil dig alle de børn, som så Formel 1 i dag, og de ser den slags opførsel fra en firedobbelt verdensmester. Jeg synes, det siger det hele, siger Lewis Hamilton.

Sebastian Vettel blev firer i løbet, mens Lewis Hamilton sluttede som nummer fem.

Vinderen blev Red Bulls australske kører Daniel Ricciardo, mens Mercedes' Valtteri Bottas blev toer efterfulgt af Williams' canadier Lance Stroll.

Sebastian Vettel fører fortsat samlet med 14 point ned til... ja, Lewis Hamilton.

Se eller gense balladen efter Hamiltons genstart:

Se også: Belønnes for pragtpræstation: De store hylder Kevin

Se også: Tordner mod ung team-kammerat efter kollision: 'Totalt uacceptabelt'

Kevin Magnussen scorede point i Baku, hvor det blev til en 7. plads. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin i storform: Så strålende var han

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere