Hamilton sælger svinedyr superbil

Lewis Hamilton har skilt sig af med sin Pagani Zonda, da han ikke længere etisk kan forsvare at køre i biler med forbrændingsmotor

Lewis Hamilton har fået solgt sin Pagani-superbil.
Lewis Hamilton har fået solgt sin Pagani-superbil.
Følg Formel 1

Alting har en ende - denne her var dog længe ventet.

Lewis Hamilton har således endelig fået skilt sig af med sin unikke Pagani Zonda. Ifølge det italienske bilmagasin Quattroroute for en pris på ti millioner euro - knap 75 millioner kroner.

At det ikke er en overraskelse hænger sammen med, at den syvdobbelte Formel 1-verdensmester for mere end et år siden slog fast, at han ud fra etiske overvejelser omkring miljøet ikke længere kunne forsvare at køre i biler med forbrændingsmotorer, men ville holde sig til elektriske biler:

– Jeg kører ikke i nogen af de biler, jeg ejer, længere. Jeg kører kun i min Mercedes EQC, sagde han dengang.

Han er dog siden ved en enkelt lejlighed blevet set i sin Pagani i Monaco - for det er vanskeligt at gemme sig i den.

Først og fremmest fordi den 7,3 liters V12-motor - naturligvis fra Mercedes - lyder som et brutalt bæst af en bil. Det er den sådan set også.

De 760 hestekræfter sender Zondaen til 100 km/t på under tre sekunder, og den stopper først med at accelerere, når speedometernålen rammer 360 km/t.

Hamilton fik den specialbygget og leveret i 2014. Den baserer sig på Zonda 760RS, men han har fået foretaget nogle modifikationer, blandet andet var et krav, at den skulle have manuel gearkasse og ikke automatisk.

Desuden blev den lilla farve og hækvingen specialfremstillet, og den unikke model fik betegnelsen Zonda 760LH - altså med Hamiltons initialer.

Pagani oplyser, at der kun findes fem versioner af 760-modellen, og de er alle unikke.

Bilen, der trods syv år i Hamiltons ejerskab endnu ikke har rundet 1000 km, er nu kommet til England, hvor en heldig køber altså har fået æren af at være dens nye ejer - mod at skrive en fed check, naturligvis.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag