Annonce:
Annonce:

Hamilton verdensmester! Trist finale for Kevin

Kevin Magnussen måtte efter et sammenstød på 1. omgang nøjes med en 11. plads i sæsonfinalen og dermed 0 point

Lewis Hamilton tog VM-tiltlen i Abu Dhabi. (Foto: PA Photos)
Lewis Hamilton tog VM-tiltlen i Abu Dhabi. (Foto: PA Photos)
Annonce:
Følg Formel 1

ABU DHABI (Ekstra Bladet): Lewis Hamilton meldte sig søndag ind i den eksklusive klub af Formel 1-kørere, der har vundet to VM-titler eller mere, da han på Yas Marina Circuit overhalede teamkollega Nico Rosberg inden for de første 50 meter og aldrig siden så sig tilbage.

Desværre for spændingen i det afsluttende løb var der heller ikke den store grund til, at Hamilton kiggede sig tilbage, for han kørte sejren og VM-titlen komfortabelt hjem, da Rosberg ret hurtigt fik problemer med sit elektriske ERS-system.

Tyskeren mistede på den baggrund et sekund eller mere per omgang til sin Mercedes-kollega og kom aldrig i nærheden af titlen.

Få Formel Ekstras dom over Kevin Magnussens sæson lige her

Ild i røven: Her slutter F1-stjerne sæsonen i flammehav

Annonce:

Faktisk satte tyskerens bil til sidst nærmest helt ud, som han sejlede ned gennem feltet og trillede i mål med 0 point på en dybt skuffende og ærgerlig 14. plads efter oven i købet af have lidt den tort at være blevet overhalet med en omgang af Hamilton helt til sidst.

Hamilton vandt løbet foran Massa, Bottas og Ricciardo.

Kevin Magnussen fik fra 9. startposition en svær start på løbet, da han på 1. omgang blev tvunget af banen af Hülkenberg og siden også blev klippet af Sutil. Hülkenberg fik ganske vist en straf, men det hjalp ikke danskeren noget videre, da han droppede til nummer 13 på første omgang.

Se Kevin komme galt af sted i starten her

Den 22-årige dansker klagede allerede tidligt over, at der var noget galt med bilen, men ingeniørerne kunne ikke finde noget konkret galt med bilen, og Magnussen måtte i sidste ende nøjes med en 11. plads lige uden for pointene.

Både Magnussen og teamkollega Jenson Button - der kæmper om den samme plads i næste års McLaren-racer - har flere gange insisteret på, at det afsluttende løb næppe får afgørende betydning for, hvem der fortsætter hos teamet.

Annonce:

Men skulle løbet få betydning, så det ikke videre godt ud for Magnussens chancer, at Button kørte et fremragende løb, både hurtig og bundsolid som altid, og drønede ind på en fin 5. plads.

- Starten ødelagde det for mig, da Hülkenberg lukkede døren. Det var en ærgerlig dag, sagde Kevin Magnusen efter løbet til TV3+.

Danskeren kørte rundt på gode dæk, da han blev kaldt ind til sit første pitstop. McLaren vurderede dog, at det i forhold til de andre køreres placering på banen var det rigtige tidspunkt - hvilket det formentlig ikke var, da det kom til stykket. Det kan have kostet en placering eller to.

Her kan du se Lewis Hamilton tage føringen på 1. omgang

 

Abu Dhabis Grand Prix

1. Lewis Hamilton (Mercedes)

2. Felipe Massa (Williams) +2,500 sekunder

3. Valtteri Bottas (Williams) +28,800

4. Daniel Ricciardo (Red Bull) +37,200

5. Jenson Button (McLaren) +60,300

6. Nico Hulkenberg (Force India) +62,100

7. Sergio Perez (Force India)+71,000

8. Sebastian Vettel (Red Bull) +72,000

9. Fernando Alonso (Ferrari) +85,800

10. Kimi Räikkönen (Ferrari) +87,800

11. Kevin Magnussen (McLaren) +90,300

12. Jean-Eric Vergne (Toro Rosso) +91,900

13. Romain Grosjean (Lotus) +1 omgang.

14. Nico Rosberg (Mercedes) +1 omgang

15. Esteban Gutierrez (Sauber) +1 omgang

16. Adrian Sutil (Sauber) +1 omgang

17. Will Stevens (Caterham) +1 omgang

Udgået: Kamui Kobayashi (Caterham)

Udgået: Pastor Maldonado (Lotus)

Udgået: Daniil Kvyat  (Toro Rosso)

Slutstilling om VM i Formel 1
1. Lewis Hamilton (Mercedes) 384 point
2. Nico Rosberg (Mercedes) 317
3. Daniel Ricciardo (Red Bull) 238
4. Valtteri Bottas (Williams) 186
5. Sebastian Vettel (Red Bull) 167

6. Fernando Alonso (Ferrari) 161
7. Felipe Massa (Williams) 134
8. Jenson Button (McLaren) 126
9. Nico Hulkenberg (Force India) 96
10. Sergio Perez (Force India) 59

11. Kevin Magnussen (McLaren) 55
12. Kimi Räikkönen (Ferrari) 55
13. Jean-Eric Vergne (Toro Rosso) 22
14. Romain Grosjean (Lotus) 8
15. Daniil Kvyat (Toro Rosso) 8

16. Jules Bianchi (Marussia) 2
17. Pastor Maldonado (Lotus) 2
18. Esteban Gutierrez (Sauber) 0
19. Max Chilton (Marussia) 0
20. Kamui Kobayashi (Caterham) 0
21. Marcus Ericsson (Caterham) 0
22. Adrian Sutil (Sauber) 0

Slutstilling for hold
1. Mercedes 701 point
2. Red Bull 405
3. Williams 320
4. Ferrari 216
5. McLaren 181

6. Force India 155
7. Toro Rosso 30
8. Lotus 10
9. Marussia 2
10. Sauber 0
11. Caterham 0

(1. plads 25 point, 2. plads 18 point, 3. plads 15 point, 4. plads 12 point, 5. plads 10 point, 6. plads 8 point, 7. plads 6 point, 8. plads, 4 point, 9. plads 2 point, 10. plads 1 point

I DET SIDSTE LØB I ABU DHABI GIVES DERES DOBBELT POINT

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: