Den tidligere verdensmester Sebastian Vettel fik lige et enkelt løb for sit nye team til at modbevise Jason Watts teori, men han fik i stedet bekræftet den, mener Ekstra Bladets F1-ekspert.
Vettel er færdig, lyder det fra Watt, der har set nok.
- Vettel håbede nok på en delvis genoprejsning, men jeg tror, tiden er løbet fra ham. Han kommer aldrig tilbage på et niveau som i gamle dage. Alonso gør det godt nok noget bedre som senior-chauffør, end Vettel formår, skriver han i chatten med brugerne mandag.
- Jeg er ked af at måtte påpege, at Vettel slet ikke har leveret noget som helst de sidste to-tre år. Han var god i 'gamle dage' i Red Bull-bilen med mega downforce, men siden da er det gået voldsomt ned ad bakke. Han lave dumme fejl, som viser, at han er en presset mand. Han er ikke på gridden i 2022, hvis du spørger mig, lyder det fra Watt.
Godt Kevin ikke er der
Han har lige så lidt fidus til Haas, som sejlede rundt i først løb.
Watt forventer, at teamet bliver solgt, og han er glad for, at Kevin Magnussen er sluppet fri af håbløsheden.
- Jeg vil nok sige, at jeg er lykkelig over, at Kevin ikke sidder i den uduelige Haas-racer. Teamet har på ingen måde udviklet den bil, og nu med mindre downforce på er den endnu mere elendig at køre end i 2020.
--------- SPLIT ELEMENT ---------