Han var ude i kulden: Nu er F1-pensionist i spil til comeback

Kørernes stoleleg var super indviklet - derfor blev Formel 1-rokade bremset

Efter flere år ude i mørket er Robert Kubica igen begyndt at flirte med Formel 1 og deltage i forskellige tests (Foto: AP)
Efter flere år ude i mørket er Robert Kubica igen begyndt at flirte med Formel 1 og deltage i forskellige tests (Foto: AP)

Så spøger navnet Robert Kubica på ny hos Williams.

Selv om det snart er otte år siden, at den 32-årige polak var en fast del af Formel 1-feltet, fortsætter hans navn med at poppe op.

Williams har åbenbart stillet ham et eller andet i udsigt efter at have brændt ham af.

Polakken, som ikke kun fik ødelagt en arm, men karrieren i en rallyulykke i starten af 2011, var for kort tid siden indregnet som en del af en lang rokade, der skulle være effektueret efter Grand Prix-løbet på Monza tidligere på måneden.

Planen gik ud på, at fars dreng, Lance Stroll, skulle have lavet et lynskifte til Force India til weekendens løb i Singapore.

Faderen, Lawrence Stroll, har som bekendt med venners hjælp overtaget kontrollen over teamet, så det lå i kortene.

Den nuværende Force India-kører Esteban Ocon skulle være sendt videre til McLaren for at overtage belgieren Stoffel Vandoornes plads, mens Lance Strolls nuværende plads hos Williams ville tilfalde Robert Kubica.

Det afslører websiden Auto Motor und Sport.

Det var ikke meningen, at Esteban Ocon skulle have kørt for Force India i Singapore, men planen om et lynskifte endte med at blive forpurret (Foto: AP)
Det var ikke meningen, at Esteban Ocon skulle have kørt for Force India i Singapore, men planen om et lynskifte endte med at blive forpurret (Foto: AP)

Allerede før denne sæson var polakken på vej til Williams, inden han i dobbelt forstand blev overhalet af russeren Sergey Sirotkin.

Sidstnævnte var ikke kun hurtigere end Robert Kubica i den store test efter det sidste Formel 1-løb i Abu Dhabi, men kunne betale meget mere for pladsen hos Williams, der i flere år har kørt på pumperne.

Skiftet blev som bekendt ikke til noget, fordi Esteban Ocon eller rettere Mercedes-chefen Toto Wolff trådte hårdt på bremsen og bremsede rokaden, fordi sidstnævnte i den grad følte sig trådt på.

Mercedes-chefen troede, at han havde en aftale for lærlingen, Esteban Ocon hos McLaren, og man var så langt fremme i processen, at den unge franskmand havde fået støbt et sæde hos McLaren og gjort køreklar.

Så valgte McLaren-chefen Zak Brown at droppe aftalen og hyre det spanske stortalent, Carlos Sainz jr., som i sommerens stoleleg var ved at få sorteper med Renaults engagement af Daniel Ricciardo.

Spanieren skal godt nok afløse Fernando Alonso, men da McLarens egen lærling, Lando Norris allerede var kørt i stillingen til det andet sæde, passede Esteban Ocon ikke længere ind i ligningen.

I forhold til Williams ville Toto Wolff ikke på vegne af Mercedes betale de godt 120 millioner kroner, som blev forlangt, men noget af beløbet kunne formentligt betales med motorer, som Williams som bekendt benytter sig af.

Se også: Langer hårdt ud efter F1-kollegaer: Bosser uden nosser

Se også: Bitter motorkrig truer Alonsos vilde drøm

Se også: Formel 1-boss raser og straffer kørere efter 'katastrofalt race'

1 af 2 Den unge franskmand Esteban Ocon ville ikke vige pladsen for Lance Stroll, så denne kunne køre sæsonen færdig i faderens Force India-team (Foto: AP)
2 af 2 Efter flere år ude i mørket er Robert Kubica igen begyndt at flirte med Formel 1 og deltage i forskellige tests (Foto: AP)
20 kommentarer
Vis kommentarer