'Havde du fortalt mig det som barn, så havde jeg dræbt mig selv'

Kevin Magnussen har det ikke godt med at ligge midt i feltet, men han finder håb i andre kørere fra midterfeltet, der pludselig er endt hos et top-team

Kevin Magnussen har aldrig haft det godt med at være midterkører, men håbet om toppen lever. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen har aldrig haft det godt med at være midterkører, men håbet om toppen lever. Foto: Jan Sommer

Han har efterhånden kørt 82 Formel 1-grandprixer, men har stadig ikke stået øverst på podiet, som han ellers var vant til i de mindre bilklasser.

Kevin Magnussen håber stadig på at komme til et større team, for det er Mercedes, Ferrari og Red Bull, der sidder på de sjove placeringer.

- Mine chancer er definitivt blevet mindre, for det er svært at komme fra outsider-gruppen og ind i toppen, siger Magnussen til ESPN.

- Du ser kørere som Hülkenberg og de drenge, stadig uden podiepladser, men ligger i midterfeltet, det er store talenter, der aldrig får chancen. Jeg er i den gruppe nu, siger Magnussen.

- Men aldrig sig aldrig. Bottas har vist, at man aldrig skal sige aldrig, og Mark Webber har også i lang tid ligget i midterfeltet og kom så frem i toppen. Det samme med Jenson Button, og pludselig vandt han en VM-titel.

- Disse ting kan ske, og det er det lille håb, du kan klynge dig til i min position.

Finske Valtteri Bottas, som Magnussen finder et lille håb i, skiftede for to sæsoner siden fra Williams til Mercedes.

I de fem sæsoner hos Williams blev det aldrig til en eneste sejr, mens det efter skiftet til Mercedes straks blev til tre sejre i første sæson, mens han i 2018 måtte nøjes med syv andenpladser.

Artiklen fortsætter under foto og statistik:

Kevin Magnussen i 2019-tøjet. Foto: Haas F1 Team
Kevin Magnussen i 2019-tøjet. Foto: Haas F1 Team
 

Ekstra Bladet har gennemgået danskerens foreløbige 82 grandprixer, og foreløbig er 12. pladsen den placering, som Magnussen har fået flest gange.

MAGNUSSENS 82 GRANDPRIXER
1. plads: 0 gange
2. plads: 1 gang
3. plads: 0 gange
4. plads: 0 gange
5. plads: 3 gange
6. plads: 2 gange
7. plads: 5 gange
8. plads: 6 gange
9. plads: 6 gange
10. plads: 7 gange
11. plads: 4 gange
12. plads: 8 gange
13. plads: 7 gange
14. plads: 6 gange
15. plads: 4 gange
16. plads: 4 gange
17. plads: 4 gange
18. plads: 1 gang
Udgået: 12 gange
Diskvalificeret: 1 gang
Startede ikke: 1 gang

Kevin Magnussen og team-kollega Romain Grosjean foran 2019-bilen. Foto: Ritzau/Scanpix/John Sibley
Kevin Magnussen og team-kollega Romain Grosjean foran 2019-bilen. Foto: Ritzau/Scanpix/John Sibley
 

Kevin Magnussen har tidligere talt varmt om at blive verdensmester en dag og for en vindertype som ham, så er det frustrerende at ligge nede midt i.

- Hvis du havde fortalt mig som dreng, at 'Kevin, en dag så vil du være glad for en syvendeplads', så havde jeg dræbt mig selv. Men det er situationen nu, siger Magnussen.

- Det er sådan, Formel 1 er i disse dage. Hvis ikke du er et af de tre top-teams, så kan du glemme alt om podiet og sejre. Det er lidt trist.

- Vi glæder os over de løb, hvor vi føler, at vi har gjort det bedste, vi kunne.

- Forhåbentlig kan vi en dag fejre det lidt mere, hvis vi en dag kommer på podiet eller vinder. Hvem ved.

- Jeg har kæmpet for titler tidligere i min karriere, og her kørte jeg anderledes. Men det er bare sådan, det er, hvor vi er nu, siger Magnussen.

Sæsonens første Formel 1-grandprix køres 17. marts i Melbourne, hvor danskeren for præcis fem år siden debuterede med en andenplads i sin McLaren-racer.

Efter første sæson hos McLaren blev han degraderet til reservekører for teamet i en enkelt sæson, inden han fik en fast kontrakt på en enkelt sæson hos Renault, og nu skal han i gang med sin tredje sæson for amerikanske Haas.

Sidste sæson var to femtepladser i Bahrain og Østrig højdepunkterne for danskeren, der samlet er blevet nummer 11, 16, 14 og ni i sine fire sæsoner i Formel 1.

Se også: Tysk avis afslører: Sådan lever Schumacher i dag

Alle biler skal være med, når lamperne slukkes, fordi folkene bag Formel 1 gerne vil have så mange biler med på billedet (Foto: jan Sommer) Sport og Spil Ny sæson står for døren: F1-reglerne du måske har misset

Rich Energys direktør William Storey er nem at få øje på med sit store skæg. Haas var repræsenteret af sine teamchef og kørere, mens ejeren Gene Haas var blevet i USA. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Sport og Spil Haas' excentriske storsponsor: Omgivet af tvivl og pornopenge

Sport og Spil Her er manden, der skal levere nyt Haas-mirakel

Alle biler skal være med, når lamperne slukkes, fordi folkene bag Formel 1 gerne vil have så mange biler med på billedet (Foto: jan Sommer) Sport og Spil Ny sæson står for døren: F1-reglerne du måske har misset

Se også: Rival forarger: - Schumacher var aldrig en stor mester

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere