Held i uheld for Kevin: Slået med 0,016 sekunder

Kevin Magnussen starter 11'er i Kinas Grand Prix med teamkammeraten foran sig - begge Ferrari holder i første startrække

Undervurder ikke Romain Grosjeans evne til at sætte en omgang sammen, når det gælder.

Kevin Magnussen har domineret sin teamkammerat hele weekenden i Kina og vist gode takter for Haas-teamet. Holdet hører hjemme i den forreste del af det yderst tætte midterfelt, men det var lørdag Romain Grosjean, som understregede det.

Desværre for teamet på det forkerte tidspunkt, for franskmanden starter tier i søndagens grandprix, mens Kevin Magnussen holder på den helt særlige 11. startposition; vi vender tilbage til, hvordan det kan ende med at blive en dansk fordel lidt senere.

Efter de første træninger var Romain Grosjean utilfreds med balancen i bilen. I den tredje session fik han kun seks omgange, fordi der pludselig stod flammer ud af de bremser, som der ellers ikke har været problemer med i år.

Artiklen fortsætter under billederne

doc6zpedenkgh3ds54s6ek.jpg

doc6zpete0hcub4o445ola.jpg 

Både i sidste træning og i begyndelsen af tidtagningen viste Kevin Magnussen overraskende konkurrencedygtig fart på softdækket, som ellers ikke er dækket til den helt hurtige omgang.

Danskeren havde kurs mod at slå sin teamkammerat endnu en gang, men lavede en fejl på sit sidste forsøg i Q2 og forbedrede sig ikke, mens alle andre omkring ham kørte hurtigere.

Samtidig fandt Romain Grosjean en helt ufattelig omgang frem af posen til allersidst i kampen om kval-finalen (Q3). Første forsøg afbrød franskmanden, men den anden på 1.32,524 minutter var næsten et halvt sekund hurtigere end Kevin Magnussen.

Sorteper endte hos Haas' dansker sølle 0,016 sekunder efter Carlos Sainz', som snuppede sidste plads i Q3. På den anden side var der kun 0,071 sekunder ned til Force Indias Esteban Ocon.

Så tæt er midterfeltet i Formel 1 denne sæson ...

Til 3+ forklarede Kevin Magnussen efterfølgende, at han var nødt til at bakke lidt af på sit sidste forsøg, fordi vinduet for at få dækkene til at fungere optimalt er meget smalt på denne bane. Men at Romain Grosjean havde vist, at syvendepladsen var inden for rækkevidde for Haas.

- Det er selvfølgelig irriterende. Men der er god fart i bilen, hvis man hooker alt op rigtigt, siger han.

doc6zpesop5ryo17xabidf8.jpg 

Desværre for Romain Grosjean og Haas dummede han sig i allersidst forsøg og kørte væsentligt langsommere, så franskmanden starter tier.

Lige foran sin teamkammerat. Han havde tre tiendedele op til Nico Hülkenberg på syvendepladsen som bedst af midterholdene. Kunne Grosjean have matchet sin tid fra Q2, ville han have været 'best of the rest'.

Som tidtagningen udspillede sig, kan det vise sig at være held i uheld for Kevin Magnussen. Fredag sagde begge Haas-kørere, at de hellere ville starte 11'er end i rækken foran som ni eller tier.

For 11. pladsen giver frit dækvalg og muligheden for at køre en et-stopper på medium- og softdæk. Mens de foranliggende racere skal starte på det ultrasoftdæk, de benyttede for at nå kval-finalen, og det holder ikke længe på Shanghai International Circuit. Læs hele forklaringen her.

- Det var ikke en perfekt kval fra min side, men en 11. plads er ikke dårlig i forhold til løbet. Jeg ville gerne nu gerne have set, hvad bilen kunne, siger danskeren.

Forrest dominerede Ferrari med Kimi Räikkönen på vej mod en sjælden pole-position, før han i sidste sektor blev overhalet af sin teamkammerat Sebastian Vettel.

Temperaturerne faldt i forhold til fredagens træninger, og Ferrari var bedst i stand til at reagere på de ændrede forhold. Men også positivt for Haas, at de både var i stand til at køre hurtige omgange fredag og så igen lørdag, da vejret skiftede.

doc6zpfnc8d4jblwi9vdf5.jpg 

Räikkonen sætter ny banerekord to gange - men her bliver finsk ismand snydt til sidst:

Enorm hæder til Kevin: Bedst af alle i Formel 1

Bange Haas-anelser modbevist: Absurd situation opstår til kval

Mercedes-duoen var over et halvt sekund langsommere med Valtteri Bottas foran Lewis Hamilton. Faktisk var de tættere på Red Bull end forreste række.

Daniel Ricciardo starter sekser, hvilket australieren med garanti er glad for.

Australieren risikerede nemlig at starte sidst. Under tredje træning gik turboen i stykker i hans Red Bull-racer og kun et ufatteligt stykke arbejde af mekanikerne gjorde, at han med få minutter igen af Q1 nåede ud til tidtagningen.

Kinas Grand Prix køres fra klokken 08.10 søndag morgen. Følg med på ekstrabladet.dk

Kevins nye Dubai-liv: Jeg savner Elsa helt vildt

Efter Bahrain-triumf: Hele historien bag Haas' kongevinter

Overrasker F1-paddocken: Hvad har I gjort ved Kevin?

F1 Live resultater 2018

101 kommentarer
Vis kommentarer