Helt i særklasse: Var kollegaen knusende overlegen

Når årets teamdueller gøres op, tæller mere end point. Hos seks Formel 1-teams var der i 2019 klar forskel på kørernes resultater

Status på Haas' sæson og forventninger til den næste. Video/Redigering: Jan Sommer/Henrik Houlberg

Den eneste rival, en Formel 1-kører for alvor kan sammenligne sig med, er kollegaen. For kun han har den samme bil og i udgangspunktet de samme forudsætninger.

Sådan lyder en af sandhederne i motorsportens fineste klasse, hvilket giver stof til eftertanke i en række garager.

Dominans af teamkammeraten var mere reglen end undtagelsen i 2019-sæsonen, hvor tæt matchede kollegaer var mindretal.

Kigger man mere nuanceret på de ti teamdueller end blot VM-stillingen, var der klare sejre i seks af dem.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kimi Räikkönen-Antonio Giovinazzi 6-0

Efter sommerpausen fik Giovinazzi en yderst tiltrængt opblomstring, mens den ellers stabile Räikkönen faldt i niveau. Men set over sæsonen har den aldrende finne båret teamet og er både i point, under kvalifikation og i løb klart bedst.

Antonio Giovinazzi kan takke sin nationalitet og Ferrari-tilknytning for, at han stadig er i Formel 1 næste år. Teamet havde valgt anderledes, hvis han ikke havde været italiener.

Kimi Räikkönen er ingen vårhare længere, men internt hos Alfa Romeo var teamkammeraten Antonio Giovinazzi overlegen. Foto: Jan Sommer
Kimi Räikkönen er ingen vårhare længere, men internt hos Alfa Romeo var teamkammeraten Antonio Giovinazzi overlegen. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Daniel Ricciardo-Nico Hülkenberg 6-0

Australieren skulle lige bruge lidt tilvænning til den dårligere Renault-racer efter skiftet fra Red Bull, men der hersker ingen tvivl om, hvem der var bedst i 2019 af de to. Meget er sagt og skrevet om det forfærdelige i, at Hülkenberg er færdig i Formel 1.

Man kan klart argumentere for, at Ricciardo ikke er SÅ meget bedre, som de 200 millioner kroner i årsløn indikerer, men efter at have set dette matchup forstår man også, hvorfor eksempelvis Red Bull afviser at ansætte tyskeren. Hülkenberg er kendt som fremragende under kvalifikation, men taber den duel til Riccardo, som ganske væsentligt fik en lussing på 15-6 af Max Verstappen sidste år hos Red Bull. Tallene giver ingen argumenter for, at Hülkenberg har klassen til et topteam, når han ikke slår den populære australier.

Renault betalte mange penge for at lokke Daniel Ricciardo til at skifte fra Red Bull. Australieren var også klart bedst. Foto: Jan Sommer
Renault betalte mange penge for at lokke Daniel Ricciardo til at skifte fra Red Bull. Australieren var også klart bedst. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Max Verstappen-Pierre Gasly 6-0

12 grandprixer fik denne konstellation sammen, før franskmanden blev degraderet til Toro Rosso - og siden scorede karrierens første podie. For afløseren Alexander Albon ser statistikken lidt mere nænsom ud, men den er hjulpet af nogle uheldige løb for den hollandske superstjerne. Max Verstappen er en af fremtidens helt store stjerner, og det vil altid være svært at være hans teamkammerat, når Red Bull så entydigt satser på ham som førstekører.

Max Verstappen er en svær mand at være oppe imod. Foto: Jan Sommer
Max Verstappen er en svær mand at være oppe imod. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lewis Hamilton-Valtteri Bottas 6-0

Det blev lige nøjagtigt til tenniscifre, da Hamilton til sæsonens sidste grandprix kørte en hurtigere omgang end kollegaen. Bottas vandt det allerførste grandprix og fortsætter sin fremgang, men klasse fornægter sig ikke, som sæsonen skred frem. Hamilton er stabiliteten selv og laver stort set aldrig fejl. Både under kvalifikation og løb er han bare den tak bedre.

Til næste år hævder Valtteri Bottas at have et es i ærmet, men det skal han også have som minimum for at slå den nu seksdobbelte verdensmester. 

Valtteri Bottas skal stramme sig gevaldigt an, hvis han skal slå Lewis Hamilton over en sæson. Foto: Jan Sommer
Valtteri Bottas skal stramme sig gevaldigt an, hvis han skal slå Lewis Hamilton over en sæson. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT --------- 

Carlos Sainz Jr.-Lando Norris 5-1

Med tidtagningen i Abu Dhabi undgår Lando Norris akkurat et æg. Den unge brite vinder den duel 11-10. Kemien mellem de to er strålende, og Norris har gjort det hæderligt, men så heller ikke bedre. Set med danske øjne er der en oplagt parallel til 2014-sæsonen. Norris har i sin debutsæson scoret knap en tredjedel af teamets point præcist, som Kevin Magnussen gjorde det i 2014. Forskellen er bare, at danskeren fik sparket i december, mens Norris har ledelsens opbakning og blev forlænget allerede i juli. Man kunne også argumentere for, at Jenson Button var en skrappere kollega end Sainz … 

Carlos Sainz Jr. havde sin klart bedste sæson i Formel 1. Foto: Jan Sommer
Carlos Sainz Jr. havde sin klart bedste sæson i Formel 1. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kevin Magnussen-Romain Grosjean 5-1

Danskeren har altid været bedre til at tilpasse sig svære racerbiler end Romain Grosjean, som kræver det perfekte setup for at levere sit bedste. I en barsk sæson for Haas, hvor kørerne ofte uden skyld stod stille i løbene, er der værd at bemærke, hvordan Magnussen dominerede kvalifikationerne (13-8), som ellers er Grosjeans spidskompetence. Og om lørdagen var, hvor VF19’eren fungerede bedst. Franskmanden vinder kun i ‘løbresultater’, hvor det spiller ind, at han udgik af hele syv løb. Nogle af dem kunne have været undgået.

Kevin Magnussen var holdets klart bedste i en ellers dårlig sæson for Haas. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen var holdets klart bedste i en ellers dårlig sæson for Haas. Foto: Jan Sommer
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

George Russell-Robert Kubica 4-2

Reelt blev polakken udklasseret af sin unge kollega, som mange - trods de manglende point i den langsomme Williams - peger på som årets mest imponerende rookie. Kubica scorede heldigt teamets ene point og dermed bedste resultat i det kaotiske regnvejrsløb i Tyskland. Uden det ene løb ville stillingen have været en klokkeklar 6-0 i Russells favør.

I Abu Dhabi fuldførte Mercedes-talentet den perfekte kvalifikation; 21-0 og dermed tangering af Fernando Alonsos rekord over Stoffel Vandoorne fra i fjor. Williams’ elendige bil og sæson skjuler den største forskel mellem to teamkammerater i denne sæson og minder om selvsamme Alonsos debutsæson for Minardi i 2001.

Robert Kubica tabte 0-21 om lørdagen til sin rookie-teamkammerat. Foto: Jan Sommer
Robert Kubica tabte 0-21 om lørdagen til sin rookie-teamkammerat. Foto: Jan Sommer
 

Den nuancerede head-to-head

Point

Løbsresultater*

Kvalifikation

Hurtigste omgang**

Omgange i top-ti

Bedste resultat

*Indbyrdes regnskab, når begge har fuldført løbet. Nuancerer billedet, hvis den ene side af garagen har været hårdere ramt af tekniske problemer

** Tæller kun, når begge kørere har kørt en omgang i løbet

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere