Her er Formel 1-danskeren, du næppe har hørt om

40-årige Søren Ebbesen er Formel 1-danskeren, du næppe har hørt om. På tredje år styrer han computersystemerne på Alfa Romeos biler

I samtale med Alfa Romeo-kører Antonio Giovinazzi. Søren Ebbesen programmer blandt andet kørernes rat. Foto: Alfa Romeo Racing
I samtale med Alfa Romeo-kører Antonio Giovinazzi. Søren Ebbesen programmer blandt andet kørernes rat. Foto: Alfa Romeo Racing

Formel 1 er meget mere end Kevin Magnussen - også med danskerbrillerne på. Du har næppe hørt meget om ham, men en anden dansker har de seneste tre år haft sin faste gang i paddocken hos et konkurrerende team.

Sågar iklædt rød-hvide farver …

Her er Søren Ebbesen blandt det team af ingeniører, som sørger for, at Alfa Romeo Racing kan sende Kimi Räikkönen og Antonio Giovinazzi på banen.

- Jeg er systemingeniør. Jeg er ansvarlig for al software og elektronik på bilen. Jeg holder øje med, at alt fungerer. Jeg er også ansvarlig for at programmere rattet og sammen med kørerne beslutte, hvilket funktioner det skal have. Jeg designer den lille skærm på rattet, og hvilke informationer der bliver vist der, fortæller 40-årige Ebbesen til Ekstra Bladet.

- Jeg plejer for sjov at sige, at jeg er IT-fyren. Når alt fungerer, ved ingen, at jeg er der. Men når der pludselig er noget, som går galt, skal de nok finde ud af det.

Hvor danske mekanikere som Ole Schack og Emilie Rath jagtede drømmen om Formel 1, siden de var teenagere, havnede den joviale sønderjyde i sporten ved et tilfælde.

På det tekniske universitet i Zürich forskede den danske ingeniør i optimering af hybridbiler og samspillet mellem den elektriske og forbrændingsmotoren. I gadebiler handler det om at nedbringe benzinforbruget, mens man i Formel 1 forsøger at minimere omgangstiderne.  

- Matematikken bag det er stort set det samme, siger Ebbesen.

Vi tager hans ord for det!

- Instituttet blev i 2011 kontaktet af Ferrari med henblik på de regler, der skulle indføres i 2014 med 1,6 liters-motorer og de nuværende hybridsystemer. De ville gerne lave noget research, og jeg var i den sidste fase af min ph.d., så min professor spurgte, om jeg ville springe på det her projekt.

Søren Ebbesen er systemingeniør ... IT-gut og helpdesk er den simple forklaring. Foto: Alfa Romeo Racing
Søren Ebbesen er systemingeniør ... IT-gut og helpdesk er den simple forklaring. Foto: Alfa Romeo Racing
 

Det endte med nogle år i en forskerstilling, hvor Ebbesen delte sin tid mellem universitet i Schweiz og Ferraris hovedkvarter i Maranello. Da projektet sluttede søgte han et job hos Sauber - nu Alfa Romeo - hvis base ligger i Schweiz.

Formel 1-team har MANGE ingeniører på lønningslisten. I sin nuværende funktion handler Ebbesen mere om drift end udvikling.

- Mit job er knap så meget relateret til ydelse. Det er mere driftsikkerhed. Ikke så meget af det, jeg arbejder med, betyder, at vi ændrer noget og pludselig barberer en tiendedel af omgangstiden.

Det inkluderer også ansvaret for programmering af bremsesystemet.

- Bremserne foran er reguleret mekanisk ligesom på enhver anden bil. Men bremserne bagpå er elektrisk og hydraulisk styret. Der er noget software, som kigger på, hvor meget der bliver bremset foran, og det styrer, hvor meget der bliver bremset bagpå, forklarer han.

Princippet bag en Formel 1-racer og gadebil er det samme. Racerbilen er blot en kende mere kompliceret. Søren Ebbesen og hans kollegaer råder over 200 sensorer, som konstant holder øje med, at alle systemer fungerer, som de skal, eller om bilen skal kaldes i pit. 

Det kunne være, hvis det hydrauliske tryk ryger, eller temperaturer pludselig stiger.

- Mange systemer bliver kun kølet af, når bilen bevæger sig. Derved bruges luften, som kommer gennem snorklerne. Vi har haft et par gange allerede i denne sæson, hvor tear-offs (fra visiret på kørerhjelmen) er havnet i bremseindsugningen. De blokerer, og vi kan se på data, at temperaturen på bremserne ryger op med den risiko, at de bryder sammen.

Formel 1-kørere bruger altid udtrykket ‘vi’ i stedet for ‘jeg’, hvilket er en anerkendelse af, at selv om de er frontfiguren, er der tale om en holdsport. Alfa Romeo har 450 ansatte, som der ikke kan køres race foruden.

- Køreren er i sidste ende ham, der styrer bilen. Men i baggrunden er der mange ting. Hvis jeg programmer bilen forkert, går den hurtigt i stykker. Hvis pitstoppet ikke fungerer, kan det hurtigt være, at løbet er tabt, siger Søren Ebbesen.

- Jeg startede, da vi som team var nede. Der er selvfølgelig mange ting på bilen, som jeg intet har at gøre med. Men jeg føler også personligt, at jeg har haft en indflydelse på formkurven, som heldigvis går lidt opad, siger danskeren.

Danskere på F1-raceteams i 2019

  • Ole Schack er nummer to-mekaniker for Max Verstappen og Red Bull Racing.
  • Søren Ebbesen er IT-ingeniør for Alfa Romeo.
  • Kevin Magnussen kører racerbil for Haas og har en dansk fysioterapeut med til hvert løb (flere dækker den rolle)
  • Jesper Carlsen er ‘VIP-manager’ for Haas.

200 sensorer holder øje med en moderne F1-racer og transmitter data til garagen. Foto: Alfa Romeo Racing
200 sensorer holder øje med en moderne F1-racer og transmitter data til garagen. Foto: Alfa Romeo Racing
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skammer mig i smug

Man finder meget nørdede og vidende mennesker i Formel 1-paddocken. Søren Ebbesen erkender blankt, at han ikke er første mand på holdkortet, hvis Alfa Romeo skulle konkurrere mod andre i paratviden om sporten.

- Jeg må indrømme, at før jeg blev tilknyttet det Ferrari-projekt, var jeg ikke den store motorsportsfan. Jeg så kun Formel 1 lidt sporadisk. Jeg tilhører ikke den gruppe, som er vokset op og hele tiden har haft det som deres store målsætning. Jeg skammer mig nogle gange lidt i smug over at være en af dem, som ikke kan nævne, hvem der fik pole i 1982, siger den sindige sønderjyde med et smil.

- Efter jeg kom ind i det, blev jeg ret bidt af det. Det er en fascinerende sport. Jeg er både generelt sportsinteresseret og teknisk interesseret. Det er en god sammensætning af de ting.

Lewis Hamilton fører Formel 1 foran holdkammeraten Valtteri Bottas. Foto: Kim Hong-Ji/Ritzau Scanpix Formel 1 - 16. okt. 2019 - kl. 11:27 F1-stjerne chokerer: - Har lyst til at opgive alt

Se også: Intern konflikt: Antyder urent trav hos F1-team

- Livet, hvor man rejser rundt, er selvfølgelig også rigtig spændende. Indtil man bliver træt af det. Nu er det tredje år, jeg rejser med rundt. Man kan godt mærke, at der er ting, man har set før. Men overordnet er jeg godt tilfreds.

Han er formentlig også at finde i Alfa Romeo-garagen i 2020, men kan sagtens se sig trappe lidt ned på rejseriet.

HER KAN DU LÆSE hele historien om Ole Schacks rejse fra Sønder Hygum til at blive det eneste medlem af Red Bulls raceteam, som har deltaget samtlige grandprixer for teamet.

Søren Ebbesen

Alder: 40 år

Fra: Gråsten, Sønderjylland

Job: Systemingeniør for Alfa Romeo Racing (siden 2015)

Uddannelse: Civilingeniør med en ph.d. i energi-optimering af hybridbiler. Har læst på Syddansk Universitet i Sønderborg og ETH i Schweiz. 

Daniel Ricciardo (billedet) risikerer at miste sin sjettepladsen og Nico Hülkenberg sin tiendeplads. Foto: Formel 1 - 13. okt. 2019 - kl. 14:13 Ballade efter ternet flag: Haas-rival risikerer diskvalifikation

Ole Schack tjekker forholdene i Max Verstappens Formel 1-racer. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Verstappens danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1

Kevin Magnussen på startgridden i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen (t.v.) og løbsingeniøren Gary Gannon. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglekollega løfter sløret: Kevins næste mål

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere