Her er McLarens takketale til Kevin

Selv om Kevin Magnussen har været reservekører hos McLaren, har han været meget professionel, siger holdet

Ron Dennis ser her omfavne Kevin Magnussen i forbindelse med Bahrain-grandprixet i 2014. (Foto: Jan Sommer)
Ron Dennis ser her omfavne Kevin Magnussen i forbindelse med Bahrain-grandprixet i 2014. (Foto: Jan Sommer)

Formel 1-holdet McLaren har fuld forståelse for, at den danske racerkører Kevin Magnussen har større ambitioner end at være reserve hos McLaren.

Derfor siger holdchef Ron Dennis pænt farvel til Magnussen, som har ydet en professionel indsats for McLaren som talentkører, Formel 1-kører og Formel 1-reserve.

- Kevin har altid gjort et imponerede og professionelt stykke arbejde for McLaren.

- Han er meget opsat på at vende tilbage til at køre løb næste år, og i overensstemmelse med vores traditioner omkring unge kørere vil vi ikke stå i vejen for, at han skal fuldføre sine ambitioner.

- Han er en meget talentfuld racerkører, som fortjener at få en Formel 1-karriere, som han også selv har sagt, siger Ron Dennis i en pressemeddelelse for McLaren.

Se også: Kevin afslører: McLaren-brud kom på min fødselsdag - via mail!

I 2014 fik Magnussen Formel 1-debut for McLaren, hvor han tordnede ind på podiet i sit allerførste løb i Australien.

Resten af sæsonen var dog ikke på samme niveau, og Jenson Button blev valgt som den kører, der skulle supplere nytilkomne Fernando Alonso i 2015-sæsonen, mens Kevin Magnussen blev reserve.

Button og Alonso er også blevet foretrukket til 2016-sæsonen.

- Vi har ikke plads til ham på McLaren-Honda som racerkører næste år, men det er ingen skam at blive skubbet ud af to tidligere verdensmestre.

- Vi ønsker Kevin Magnussen held og lykke, og vi vil gøre alt for at hjælpe ham videre til næste kapital i hans racerkarriere, siger Ron Dennis.

Se også: Kevins åbning: Lotus-stjerne vil have rutineret kollega

41 kommentarer
Vis kommentarer