Historisk triumf - Kevin chanceløs

Haas-teamet havde nok engang dækproblemer, som Charles Leclerc vandt sit første løb i Formel 1

Kevin Magnussen sloges igen med Haas-raceren på Spa, hvor han sluttede som nummer 12. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen sloges igen med Haas-raceren på Spa, hvor han sluttede som nummer 12. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

SPA (Ekstra Bladet): Der er dage, hvor man bare skulle have blevet under dynen.

- Det bliver smertefuldt, forudså Romain Grosjean før Belgiens Grand Prix.

Desværre for Haas-teamet fik han ret.

Igen viste VF19’eren sig som en racerbil, der er god på en enkelt omgang, men håbløs at køre racerløb i.

Kevin Magnussen sluttede som nummer 12 med Romain Grosjean lige bag sig.

Starten var ellers glimrende set med Haas’ øjne, men betød også, at Romain Grosjean endte i en position, hvor det var oplagt at satse fransk på bekostning af Kevin Magnussen.

Gennem det skarpe første sving skar Kimi Räikkönen ind foran Max Verstappen. Det sendte Alfa Romeo-raceren op i luften, mens hollænderen crashede ud lidt senere.

Kevin Magnussen måtte undvige ud af banen, så både McLarens Lando Norris og teamkammeraten Romain Grosjean slap indenom.

En safetycar blev sendt på banen, mens der blev ryddet op efter Verstappens Red Bull.

Forsigtigt spurgte danskeren over radioen, hvorvidt han måtte angribe sin teamkammeraten ved genstarten.

Sæsonens sammenstød taget i betragtning blev forespørgslen afvist:

- Lad os holde det simpelt, sagde danskerens løbsingeniør Gary Gannon. 

Men det forseglede også Magnussens skæbne i løbet.

Romain Grosjean fik muligheden for at stikke af i fri luft, mens teamkammeraten agerede flaskeprop.

Kevin Magnussen havde hele tiden biler i sidespejlene. Foto: Srdjan Suki/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen havde hele tiden biler i sidespejlene. Foto: Srdjan Suki/Ritzau Scanpix

En efter en gled rivalerne forbi ned af Kemmel-langsiden. Med et helt DRS-tog bag sig og Haas-racerens manglende topfart var danskeren chanceløs.

Han blev holdt bizart længe ude på brugte softdæk, men det gav i det mindste muligheden for at angribe i sidste del af løbet, da han på friskere mediumdæk var klart hurtigere end dem i midterfeltet på godt brugte dæk.

Strategien med at bruge Magnussen som flaskeprop virkede heller ikke. Haas’ dækproblemer viste sig også hos Romain Grosjean, der langsomt gled ud af pointene.

Franskmanden var ellers oppe som sekser på et tidspunkt, men formåede ikke at holde sig i top ti og sluttede som bagerste Haas-kører.

- Må jeg trække bilen, spurgte Grosjean til sidst.

- Nej, vi slutter løbet lød svaret.

For Ferrari bød Belgiens Grand Prix på en kærkommen triumf og italienernes første sejr siden USA’s Grand Prix i fjor.

Charles Leclerc scorede sin første triumf i Formel 1 på en svær måde. Lewis Hamilton kom faretruende tæt på til allersidst, men langt værre mistede monegaskeren en af sine bedste venner lørdag. Han var tæt på 22-årige Anthoine Hubert, som mistede livet i en voldsom ulykke i F2-løbet.

Charles Leclerc vandt sin første F1-sejr. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc vandt sin første F1-sejr. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Se også: Watt ikke i tvivl: Han skal være Kevins makker

Formel 1 - 1. sep. 2019 - kl. 12:51 - Det bliver smertefuldt

Se også: Forfærdelig ulykke på Spa - kører omkommer

114 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere