Hit med pengene! Så meget kræver familien for Schumi-løgn

Michael Schumachers familie kræver erstatning fra avis, der hævdede, at F1-legenden kan gå igen

Følg Formel 1

Det har mildest talt været småt med håndgribelige nyheder om Formel 1-ikonet Michael Schumacher, siden tyskeren blev alvorligt kvæstet i forbindelse med en skiulykke i de franske alper i 2013.

Rørende hyldest til far: Mini-'Schumi' taler for første gang siden ulykke

Efter seks måneder i koma har tyskeren siden modtaget behandling for sine skader under meget private forhold i sit hjem i Schweiz, mens skodderne til omverdenen har været hermetisk lukkede.

Trods manglen på nyheder har en hel verden af F1-fans slugt selv den mindste historie om legendens vel og vel.

Måske var det derfor, at det tyske magasin Bunte i marts sidste år faldt for fristelsen og bragte nyheden om, at Schumacher havde gået et par skridt uden at have den mindste form for dokumentation for påstanden.

En påstand, som blev benægtet på det kraftigste af familien.

- Desværre er vi på grund af en artikel nødt til at gøre det klart, at påstanden om, at Michael kan gå igen, ikke er i overensstemmelse med sandheden, sagde Michael Schumachers manager Sabine Kehm dengang til Bild.

Men Schumacher-familien nøjes ikke med en løftet pegefinger.

Nu kan seriøse Der Spiegel nemlig fortælle, at Bunte bliver sagsøgt for 100.000 euro - godt 746.000 kroner - for at have bragt den usande historie.

I den famøse artikel skrev Bunte, at den 48-årige havde været i stand til at tage enkelte skridt med assistance fra sine terapeuter, hvilket blev klart afvist af Schumachers advokat, Felix Damm.

'Han kan gå igen', lød det i overskriften, som blev tilbagevist på det kraftigste af den syvdobbelte verdensmesters bagland.

- Den form for spekulation er uansvarlig på grund af den alvorlige karakter af hans skader. Hans privatliv er meget vigtigt for Michael. Desværre skaber det også et falsk håb for en masse involverede mennesker, konstaterede en opbragt Sabine Kehm.

Det endte med et sagsanlæg, hvor familien Schumacher altså har krævet erstatning. Sagen ventes afsluttet 5. maj efter, at den i første omgang blev udsat ved retten i Hamburg.

For nylig blev også Mercedes' Formel 1-team ramt af Schumi-fansenes vrede, da det kom frem, at det tyske team har fjernet deres støttehilsen til Michael Schumacher fra deres racere.

Her er forklaringen på, at Mercedes fjernede Schumi-støtten: Skabte ramaskrig: Derfor fjerner Mercedes Schumi-støtte

Vraget til fordel for Kevin: Nu har han fået nyt job

Rørende hyldest til far: Mini-'Schumi' taler for første gang siden ulykke

Død mand vandt VM: Her er alle de vilde historier fra F1

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+