Honda giver sæde til Kevin-kollega

Kevin Magnussens teamkammerat Oliver Turvey skal i den kommende sæson køre japanske sportsvogne for Dome Honda-teamet

Oliver Turvey (t.v.), som her ankommer til sidste års grandprix i Bahrain i selskab med Kevin Magnussen, skal til Japan og køre sportsvogne. (Foto: Jan Sommer)
Oliver Turvey (t.v.), som her ankommer til sidste års grandprix i Bahrain i selskab med Kevin Magnussen, skal til Japan og køre sportsvogne. (Foto: Jan Sommer)

Mens der fortsat ikke er nogen afklaring om Kevin Magnussens endelige planer for 2015-sæsoner, faldt der fra McLarens nye motorpartner en godbid af til danskerens kollega, test- og udviklingskøreren Oliver Turvey.

Den 27-årige englænder og sidste års Le Mans-vinder i LMP2-klassen skal køre sportsvogne for Dome Honda-teamet i den japanske Super GT-serie i den kommende sæson.

- Jeg spurgte, om der var nogen muligheder i Super GT, og Honda var friske på at lade mig få en test, hvilket jeg gjorde på Suzuka i december. Jeg er virkelig spændt på det her; mesterskabet er stærkt, og bilerne er rigtig sjove at køre, siger Oliver Turvey til Autosport.

Super GT er en sportsvognsserie. (Foto: All Over)
Super GT er en sportsvognsserie. (Foto: All Over)
 

Klassen har også været nævnt som en af mulighederne for Kevin Magnussen.

Se også: Rivalens plan: Overhal Kevin indenom

Danskerens manager Dorte Riis Madsen afviser dog over for Ekstra Bladet, at et sæde har været på tale:

- Super GT er ikke en rigtig kobling til Formel 1, så det har ikke haft Kevins interesse og har ikke været inde i vores overvejelser, siger hun.

Med fokus rettet mod Formel 1-comeback i 2016 kigger McLarens reservekører primært på serier, der minder om motorsportens kongeklasse, og ikke sportsvogns-serie som den japanske Super GT.

Hvis Kevin Magnussen kommer til at køre ræs i 2015 bliver det højst sandsynligt i enten Indy Car eller japansk Super Formula. (Foto: Tom E. Puskar/AP)
Hvis Kevin Magnussen kommer til at køre ræs i 2015 bliver det højst sandsynligt i enten Indy Car eller japansk Super Formula. (Foto: Tom E. Puskar/AP)
 

Dem er der to af: Den amerikanske Indy Car-serie samt den japanske Super Formula. Og Honda leverer motorer til begge serier.

McLaren-Hondas sene afklaring omkring 2015-sæsonen betyder, at de attraktive sæder ikke ligefrem står i kø. En sæson, hvor Kevin Magnussen ikke kører ræs og udelukkende arbejder med simulator, test og suger til sig ude til grandprixerne er ganske sandsynlig.

Se også: McLaren-chef: Kevin styrket på bænken

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere