Hug til Kevin: 'Forstår ikke verden mere'

De internationale Formel 1-medier er ikke imponerede efter Haas-mareridtet på Silverstone

Kevin Magnussen havde en rigtig, rigtig dårlig søndag på Silverstone. Foto: Andy Hone
Kevin Magnussen havde en rigtig, rigtig dårlig søndag på Silverstone. Foto: Andy Hone

Det engelske Formel 1-grandprix på Silverstone udviklede sig til et ægte mareridt for Kevin Magnussen og Haas.

Lørdag røg danskeren ud allerede i Q1, og søndag indtraf katastrofen, da han allerede på første omgang kolliderede med teamkollegaen Romain Grosjean. En kollision, der endte med at sende begge Haas-chauffører ud af løbet, inden det for alvor var kommet i gang.

Efterfølgende var Haas-bossen Günther Steiner da også alt andet end imponeret over sine kørere.

- Begge er i problemer. Jeg gjorde det ret tydeligt for dem i Barcelona, hvad de IKKE skulle gøre. Lige nu er vi i en svær situation, hvor vi prøver at få bilen tilbage på ret kurs. Alle arbejder røven ud af bukserne, sagde Günther Steiner til blandt andre Ekstra Bladet og fortsatte.

- Jeg er tydeligvis skuffet, fordi alle kæmper for at komme ud af det hul, vi er i. I kan se udefra, at vi gør det næsten umulige, og når vi så har chancen for at få point eller lære noget og bevæge os fremad, så gør de sådan noget. Jeg har ikke brug for deres forklaringer, konstaterede en ærgerlig Steiner.

Og han er bestemt ikke den eneste, der er alt andet end imponerede over søndagens indsats.

Det fremgår klart og tydeligt i de karakterer, som tre af de toneangivende, internationale Formel 1-medier har uddelt efter GP'et på Silverstone. Alle karakterskalaer går fra 1-10.

Autosport - 3

Hos Autosport konstaterer man, at danskeren ikke formåede at kvale sig videre fra Q1, selvom han i modsætning til Grosjean sad i en racer med et nyt setup med specifikationer til Silverstone, ligesom han får en del af ansvaret for den famøse Haas-kollision, da han forsøgte at overhale sin team-kollega udenom.

- Det er vanskeligt at sammenligne (med Roman Grosjean, red.) på grund af de forskellige specifikationer, men man må fastslå, at det var en skuffende weekend i betragtning af, at Magnussen manglede Groesjeans fart i kvalen, og siden spillede en rolle i crashet på første omgang, lyder bedømmelsen.

Sky Sports - 5

Hos engelske Sky Sports hæfter man sig ved Günther Steiners reaktion på sine køreres elendigheder.

- Det bedste, vores kørere kunne bringe til løbet, var en skovl, så de kunne grave det hul, vi befinder os i, dybere, er han citeret for at sige.

- Du ser ikke mange kommentarer, som er hårdere og mere rammende end denne, skriver det engelske medie, der giver begge Haas-kørerer samme karakter, og end ikke ofrer en selvstændig kommentar på Kevin Magnussen.

Auto Motor und Sport - 4

Det tysksprogede medie uddeler ikke den laveste karakter, men giver til gengæld danskeren den absolut hårdeste medfart.

Her stiller man spørgsmål ved, om Magnussen overhovedet kan huske, hvordan man kører racerløb på højt niveau.

-  Magnussen forstår ikke verden længere, skriver tyskerne bombastisk.

- Silverstone burde passe Haas-racerne godt, og det var også fornemmelsen under den frie træning. Det endte dog med en startplacering som nummer 16, og efter fem sving var løbet forbi, konstaterer mediet.

Kevin Magnussen og Haas får mulighed for at revanchere den pauvre indsats, når F1-karavanen rammer tyske Hockenheim om to uger.

Se karakterer fra Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, her: Lewis Hamilton vandt Storbritanniens grandprix og får topkarakter af Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watt om Haas: Skyder sig selv i foden

Se også: Dansk F1-håb viser knusende styrke

Se også: Kørerkrig i Haas-kulissen

Se også: Haas-boss stiktosset: Uddelte kæmpe skideballe

Se også: Vild udvikling: Anklager Haas for løgn

130 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere