Hun sagde ja: Kevin Magnussen skal giftes

Den danske racerkører har været nede på knæ, og Louise Gjørup takkede ja

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

MEXICO CITY (Ekstra Bladet): Et par pigehjerter vil blive knust med denne nyhed - ikke mindst blandt Kevin Magnussens passionerede fans i Japan og Kina.

Men fra 2019 er den 26-årige racerkører af markedet.

Tidligere på året friede han til sin kæreste, Louise Gjørup - og hun sagde ja.

- Ja, det er rigtigt, at vi skal giftes til sommer, bekræfter Kevin Magnussen til den danske presse i Mexico City.

Brylluppet kommer til at stå i eftersommeren, når Formel 1-karavanen holder sommerferie.

Hans nærmeste har naturligvis kendt til det kommende bryllup i et stykke tid, og Kevin Magnussen var godt klar over, at nyheden om det ville slippe ud på et tidspunkt.

Men som det private menneske, han er, føler han intet behov for at annoncere det til verden, hverken gennem traditionelle medier eller de sociale.

- Jeg har det underligt med at dele ud af mit privatliv til folk, jeg ikke kender. Så jeg vil ikke gå i alt for mange detaljer. Og det håber jeg, at folk vil respektere, siger han.

Her ses parret til Dansk Motorsport Awards. Foto: Claus Bonnerup
Her ses parret til Dansk Motorsport Awards. Foto: Claus Bonnerup

Se også: Kontroverser klæber til ny Haas-sponsor

Den læreruddannede Louise Gjørup er også fra Roskilde og har dannet par med Kevin Magnussen siden 2015. Indtil videre har hun boet i Danmark, men har for at bruge Formel 1-stjernens egne ord været en del på ferie i 2018.

Hun har jævnligt været i Dubai og er hyppig gæst hos Haas til løb.

Senest i Austin til USA’s Grand Prix som afslutning på en familietur til Atlanta, hvor parret så Jan Magnussen blive kåret som amerikansk sportsvognsmester for Corvette.

Dette efterår flytter Kevin Magnussen fra Dubai til London for at være tættere på Haas’ base i Banbury og simulatoren i Ferraris hovedkvarter i Maranello, som teamet lejer sig ind i.

Louise Gjørup begyndte at komme med ud til løb i 2016-sæsonen, hvor Kevin Magnussen kørte for Renault. Foto: Jan Sommer
Louise Gjørup begyndte at komme med ud til løb i 2016-sæsonen, hvor Kevin Magnussen kørte for Renault. Foto: Jan Sommer
 

Louise Gjørup er af og til med ude til løb. Her i selskab med Kevin Magnussens træner, Thomas Jørgensen, til Italiens Grand Prix i fjor. Foto: Jan Sommer
Louise Gjørup er af og til med ude til løb. Her i selskab med Kevin Magnussens træner, Thomas Jørgensen, til Italiens Grand Prix i fjor. Foto: Jan Sommer

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins nye Dubai-liv: Jeg savner Elsa helt vildt

Foto: All Over Press Sport og Spil Formel 1-stjernernes fruer: Fra playboy-model til den sky ungdomskæreste

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Foto: Zak Mauer/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra USA: 'Kevin må aldrig blive tilfreds'

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere