Hyldede sin omkomne ven

Ferrari-stjernen Charles Leclerc havde svært ved at nyde sin første sejr i Formel 1 oven på tabet af sin barndomsven i den tragiske ulykke på Spa

Foto: JOHN THYS/Ritzau Scanpix
Foto: JOHN THYS/Ritzau Scanpix

SPA (Ekstra Bladet): Om nogen kender Charles Leclerc alt for godt følelsen at miste sine kære.

Først blev hans ven og forbillede Jules Bianchi revet fra ham i en skæbnesvanger ulykke under Japans Grand Prix i 2014. Et par år senere som blot 54-årig døde hans far.

Denne weekend mistede Ferrari-stjernen endnu en af sine nærmeste til den sport, han elsker, da vennen Anthoine Hubert omkom i et voldsomt crash under F2-løbet på Spa-Francorchamps.

Skæbnen ville, at han dagen forløste sit talent og for første gang vandt et Formel 1-grandprix.

- Min første sejr i Formel 1. Den er til Anthoine, sagde monegaskeren som det første over radioen.

Foto: FRANCOIS LENOIR/Ritzau Scanpix
Foto: FRANCOIS LENOIR/Ritzau Scanpix
 

Allerede tidligere på dagen ved den første mindehøjtidelighed så man en svært påvirket Charles Leclerc deltage. Han vendte tilbage til Ferrari-garagen med teamchef Mattia Binottos trøstende arm om sig.

Fire timer senere havde han sikret Ferraris første sejr i denne sæson. Fejringen kommer til at vente.

- Det er meget svært at nyde min første sejr, efter hvad der skete i går. Helt generelt er det en drøm, der er gået i opfyldelse. Siden jeg var barn, har jeg drømt om at blive Formel 1-kører, hvad der skete sidste år. Så at køre for Ferrari og nu min første sejr, sagde Charles Leclerc efterfølgende.

- Det er en god dag, men at miste Anthoine bringer mig tilbage til 2005 og mit allerførste franske mesterskab (i gokart) sammen med ham, Esteban (Ocon), Pierre (Gasly) og mig selv.

- Vi drømte alle om Formel 1. Vi voksede op sammen gennem mange år i gokart, og det var et stort chok at miste ham. For mig og alle andre i motorsport. Det var en trist dag, så det er svært for alvor at nyde det lige nu. Forhåbentlig vil jeg om to-tre uger indse, hvad der er sket i dag, siger han.

Racerkørere er gjort af et særligt stof, som gør, at de kan tage hjelmen på og for en stund glemme, hvor farlig deres sport kan være. 

Se også: Forfærdelig ulykke på Spa - kører omkommer

Se også: Historisk triumf - Kevin chanceløs

Se også: Haas fór vild igen: - Skræmmende

- For mig var det første gang, at vi mistede nogen på banen og skulle køre løb lige efter. Det er naturligvis ret udfordrende at slå visiret ned og køre gennem præcist samme sving med samme fart, som dagen før. Men det er, hvad du er nødt til at gøre, siger Leclerc.

Hans barndomsven og nuværende Toro Rosso-kører Pierre Gasly var også meget mærket.

- Jeg sagde til Charles før løbet; ‘vind det for Anthoine’. For vi startede med at køre race samme år, Charles, Anthoine og mig selv. Faktisk vandt Anthoine det franske mesterskab i 2005, siger Gasly.

Sport og Spil Hård kamp om Haas-sæde: Hulken sidder med trumferne

Kevin Magnussen på startgridden i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen (t.v.) og løbsingeniøren Gary Gannon. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglekollega løfter sløret: Kevins næste mål

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere