Hylder Magnussen for uset detalje: Det var imponerende!

Kevin Magnussen stod for Formel 1-sæsonens bedste overhaling ifølge Autosport-redaktør

Hverken Haas-teamet eller Kevin Magnussen har gjort særlig stor figur i de mange uddelinger af priser og anden hæder efter Formel 1-sæsonens afslutning - trods historisk gode resultater.

Men det seks mand store panel hos Autosport, som grundigt gennemgår sæsonen, har fundet nogle roser frem.

Faktisk mener Grand Prix-redaktør Edd Straw, at den danske Haas-kører stod for årets allerbedste overhaling med et modigt træk forbi Charles Leclerc - før det gik helt galt mellem de to.

- Overhalingen blev ikke vist på live-feedet, men Magnussens træk på ydersiden af Leclerc ind gennem 130R var et ekko af Fernando Alonsos berømte overhaling på Michael Schumacher der i 2005.

- Det blev overskygget af, at de kolliderede nogle øjeblikke senere, da Magnussen lavede et desperat sent træk for at dække for Leclercs angreb. Men det var en imponerende overhaling, mener Straw.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

Se også: Ups! Lukket topmøde om Kevin-kørsel blev sendt LIVE

Mens Mercedes og Lewis Hamilton naturligvis løber med meget af opmærksomheden, har især F1-redaktør fra motorsport.com, Jonathan Noble, et godt øje til Haas' præstationer.

- Det er oplagt at udnævne Mercedes til stjerneteamet på grund af den måde, alt lykkes til sidst. Men et hold, som fortjener anerkendelse, er Haas. Fordi de så tidligt i deres F1-liv er blevet en magtfaktor.

- Ja, de køber mange dele, men Günther Steiner har formået at skabe en lean, mean fighting machine (en velsmurt, kæmpende F1-maskine), som på fantastisk vis har forstyrret magtbalancen i midterfeltet, konstaterer Noble.

Se også: Vemodigt farvel til Kevin: - Vi er som far og søn

Se også: F1-stjernen indrømmer: Jeg savner at tale med Schumi

Se også: Kevins bedste sæson: - Ikke noget som virkelig tænder mig

Hvor resten af panelet hovedsageligt peger på Saubers fremgang eller Daniel Ricciardos chokskifte til Renault, vurderer Jonathan Noble også Haas til at være årets overraskelse.

- Efter at have kommet igennem, hvad der skulle være det 'svære' andet år, forventede få, at teamet ville vise så meget styrke denne sæson. Kevin Magnussen var tidligt stærkt kørende, og Romain Grosjean kom efter det, da han midt i sæsonen fik hovedet på plads. Begge viste, at Haas' nye tilgang til at være et F1-team kan virke i denne æra, mener redaktøren.

Foto: Mark Sutton/Sutton Images/REX/All Over Press Sport og Spil Han sidder med alle data: Her er Kevin bedst

Lawrence Stroll har gjort sønnens karriere til sin hobby. Han har dog altid været interesseret i hestekræfter og samler blandt andet på Ferrarier. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem milliardær-sønners F1-fordel: Ingen kvaler - far betaler

Sport og Spil Adios Alonso: Farvel til divaen, guden og Kevins nemesis

Sport og Spil Historien bag billederne: Mekanikerne hadede sig selv

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere