Hyldes midt i fantastisk sæson: - Kevin er genfødt i Formel 1

Kevin Magnussens præstationer i 2018 sender ham op blandt de allerbedste kørere i en foreløbig vurdering af 2018-sæsonen

Kevin Magnussen kan se tilbage på en fornem 2018-sæson indtil videre. Foto: AP
Kevin Magnussen kan se tilbage på en fornem 2018-sæson indtil videre. Foto: AP

Kevin Magnussen holder lige nu sommerferie, inden anden halvdel af Formel 1-sæsonen sættes i gang.

Og danskeren kan restituere med bevidstheden om, at første del af 2018 har været særdeles indbringende. Både hvad indgår point, men også ros fra omverdenen.

Haas-køreren ligger placeret som nummer otte i VM-stillingen, hvor han er noteret for 45 point. Det er mere end dobbelt så mange, som team-kollegaen Romain Grosjean har erobret - og samtidig mere end en fordobling af Magnussens egen total for hele forrige sæson.

De fine resultater har ikke kun kunne aflæses i de officielle tabeller. Også i forhold til karakterer og vurderinger hos internationale medier er den tidligere Renault-kører skudt frem som et positivt indslag efter langt de fleste løb.

Det afspejles også i den foreløbige mellemregning for sæsonen, som Formel 1's officielle hjemmeside har foretaget. De har efter hvert løb lavet en 'power ranking', hvor kørerne er blevet bedømt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kevin Magnussen imponerede senest i Ungarn, hvor han blev nummer syv. Foto: AP
Kevin Magnussen imponerede senest i Ungarn, hvor han blev nummer syv. Foto: AP
 

Nu er der så samlet plusser og minusser ind for første halvdel af sæsonen, og ved halvvejsmærket er Magnussen placeret på en 5. plads.

- Kevin Magnussen er en genfødt kører i 2018. Haas-raceren har set sensationel ud i år, og lige siden første race i sæsonen har Magnussen været manden, der har ført an, lyder det i vurderingen.

- Samtidig er holdkammerat Romain Grosjean røget ind i en negativ spiral, som i dag har ledt til spørgsmålet, hvorvidt han har en fremtid i Formel 1.

- Danskeren er bare blevet stærkere og stærkere. Hans kraftfulde udtryk under løbene får ham til at få det maksimale ud af materiellet, og det har ført til et nyt skud selvtillid til ham selv og teamet, lyder ordene.

På samme liste finder man ikke overraskende Lewis Hamilton på førstepladsen. Briten har lige nu kurs mod sin femte VM-titel i karrieren og har allerede scoret fem grandprix-sejre i år.

- Den førende i VM-stillingen er gået på sommerferie efter det, der må anses for at være en af hans mest imponerende perioder i nogensinde. Lewis Hamilton har været den ubestridt bedste kører indtil videre i sæsonen, lyder vurderingen af den firedobbelte verdensmester.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Efter Hamilton følger Fernando Alonso (McLaren), der roses for sin evne til at score langt flere point, end materialet, han har til rådighed, burde gøre ham i stand til.

På tredjepladsen er Sebastian Vettel (Ferrari) placeret, mens Mercedes-køreren Valtteri Bottas har sneget sig ind blandt de fire øverste lige foran Magnussen.

For selv om danskeren har haft en super sæson foreløbig, har der også været plads til forbedringer, omend den endelige dom ikke er til at tage fejl af.

- Han (Magnussen, red.) har stadig en tendens til at miste momentum af og til. Men når han har brystet skudt frem og smiler med det velkendt smil, har der kun været få kørere, der har imponeret på lige så konstant plan i Formel 1 i 2018.

Sæsonen genoptages i sidste weekend af august, hvor det belgiske grandprix afvikles på Spa-banen. Her måtte Magnussen i sidste sæson tage til takke med 15. pladsen.

Top 10-listen hos formula1.com

1. Lewis Hamilton (Mercedes)
2. Fernando Alonso (McLaren)
3. Sebastian Vettel (Ferrari)
4. Valtteri Bottas (Mercedes)
5. Kevin Magnussen (Haas)
6. Kimi Räikkönen (Ferrari)
7. Daniel Ricciardo (Red Bull)
8. Nico Hülkenberg (Renault)
9. Pierre Gasly (Toro Rosso)
10. Charles Leclerc (Sauber)

Se også: Imponerer udlandet: 'Ensporet Kevin bør være stolt'

Se også: Kevin vurderer Københavns chancer: - Ser bedre ud end folk tror

Foto: Rex/All Over Press Sport og Spil Bekymring om F1-fremtiden: Knust af teamkammeraten

Thomas Jørgensen og Kevin Magnussen konkurrerer i alt, hvad de kan komme i nærheden af. Fra rommy til padel-tennis. Og den personlige træner bruger ofte boldspil under træning for lige at klemme de sidste anstrengelser ud. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin helt privat: Bliv klogere på F1-stjernens andet liv

98 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere