I tårer efter karrierestop: Pensioneret stjerne laver stort F1-comeback

Felipe Massa tager endnu en tørn for Williams. Det bekræfter holdet nu fra officielt hold

Foto: Allover
Foto: Allover

Williams bekræfter mandag eftermiddag, at Felipe Massa tager endnu en sæson for holdet på trods af, at brasilianeren stoppede F1-karrieren denne sæson.

Massa havde en tårevædet afsked med Formel 1-verdenen, og de fleste motorsportsfans vil nok kunne huske billederne af den sympatiske brasilaner, der lod følelserne få frit løb, da han havde kørt sit - på det tidspunkt - sidste løb på hjemmebanen Interlagos.

Men nu er han altså tilbage, fortæller holdet via deres officielle kanaler.

- Jeg er først og fremmest meget glad for at få muligheden for at vende tilbage til Williams, siger Felipe Massa.

Massa og Williams lægger ikke skjul på, at Botas er på vej til Mercedes, hvor han skal erstatte Nico Rosberg, der sagde stop, efter han vandt VM-titlen i slutningen af året.

- Valtteri (Bottas, red.) har fået en stor mulighed som følge af vinterens omstændigheder, og jeg ønsker ham alt det bedste, siger Massa om sin nu tidligere holdkammerat.

Teamchef Claire Williams er også glad for, at Massa ville tage en tørn mere for holdet, for hun betragter også Bottas som Mercedes-kører den kommende sæson.

- Han har fået en unik mulighed for at komme med på holdet hos vinderne af konstruktørernes mesterskab. Vi har kæmpet hårdt for at lave denne aftale, og det bliver en fantastisk mulighed for Valtteri, siger hun.

Mercedes gør i skrivende stund klar til at præsentere Bottas.

Se også: Stortalent scorer F1-sæde - men ikke hos Mercedes  

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere